I udligningsreformens første år var det mere reglen end undtagelsen, at en kommune kunne dække sit beregnede udgiftsniveau med de beregnede indtægter fra statsgarantien. Kun en håndfuld kommuner havde dengang mindre finansiering end de havde udgifter efter tilskud og udligning. Men i 2026 er antallet af kommuner i netop den situation mere end fordoblet.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget.

Mere specifikt, så stod 15 kommuner med færre indtægter end udgifter i 2021. Det tal er vokset til 39 kommuner i 2026.

Markant udvikling

I 2026 får hele 82 kommuner en mindre andel af deres udgiftsbehov dækket, end de gjorde i udligningssystemets første leveår. I kortet herunder kan du se udviklingen i, hvor stor en andel af udgifterne, der dækkes af finansieringen efter tilskud og udligning.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Det er i særlig grad kommunerne i Midt- og Sønderjylland, samt flere Midtsjællandske kommuner, der nu har færre indtægter end beregnede udgifter. Dermed er der slået to ret store røde huller i det ellers ret blå danmarkskort fra 2021. Flere af kommunerne lå og balancerede omkring de 100 procents dækning efter reformen, men har nu mindre finansiering end de har udgifter.

I de to kort herunder kan du se forholdet mellem indtægter og udgifter i henholdsvis 2021 og 2026.