Der er stor forskel på, hvor meget af udgiftsbehovet dækkes af kommunernes egen finansiering, efter både tilskud og udligning. Faktisk har 39 af landets kommuner, ikke finansiering nok til at dække deres beregnede udgifter i 2026.

Det viser en analyse som NB-Økonomi har foretaget.

Det er særligt i Midt- og Sønderjylland samt Midtsjælland, hvor finansiering efter tilskud og udligning ikke er nok.

Omvendt, så har en række yderkommuner samt flere kommuner i det nordsjællandske, mere finansiering end de har beregnede udgifter. At fattigere yderkommunerne har mere finansiering i forhold til udgifterne, efter tilskud og udligning, er ikke så underligt i sig selv, da mange af tilskuddene i det nuværende udligningssystemet er tiltænkt netop dem. Men selvom yderkommunerne stadig ligger i plus, så er antallet af kommuner, der ikke kan dække alle de beregnede udgifter, næsten fordoblet siden udligningsreformen trådte i kraft i 2021.

I kortet herunder kan du gå på opdagelse i forholdet mellem kommunernes finansiering efter tilskud og udligning, og deres beregnede udgiftsbehov for 2026.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Det er i særlig grad yderkommunerne, der i 2026 står til mere finansiering end der er udgifter til. Men hertil kommer også mange af de tilskud, som det specielt yder- og ø-kommunerne der får del i. I 2026 består tilskudsdelen af 25 forskellige tilskud, foruden bloktilskuddet, til alt lige fra støtte til ø-kommuner, udsatte hovedstads kommuner, færgetransporter og grænsenære kommuner.

Samtidig er der også den tekniske spidsfindighed, at selve udligningen af beskatningsgrundlaget regnes med den landsgennemsnitlige procent. For selvom det statsgaranterede provenue udregnes med de enkelte kommuners nuværende skatteprocent, så er det anderledes på udligningssiden. Dermed betaler kommunerne selv for differencen ved en lavere procentsats end gennemsnittet, hvor kommunerne med en højere kan beholde det ekstra, udenom udligningen.

Oven i billedet kommer også store indtægter fra selskabsskat og dækningsafgift, to provenuer der tit følges ad, hvilket skaber også store forskelle. Eksempelvis i Billund Kommune, hvor det beregnede udgiftsniveau er over gennemsnittet, og hvor beskatningsgrundlaget pr. indbygger under landsgennemsnittet. Sammen med en lav skatteprocent. Alligevel dækker finansiering mere end de beregnede udgifter, godt hjulpet på vej af erhvervsskatterne fra bl.a. LEGO.