Det kommunale vejnet gemmer på andre ting end bare vejbump og hvide striber. I vejkantren langs de mere end 70.000 km. vej, som kommunerne har ansvaret for, ligger der også et vedligeholdelsesefterslæb i milliardklassen. Og det er ikke alle kommuner, hvor det er lige nemt at komme efterslæbet til livs.

En af de kommuner, der bruger færrest penge på vejene pr. indbygger, er Rebild Kommune. Her anerkender borgmester Jesper Greth (V) også, at "asfaltkontoen" ikke har været højt nok oppe på prioriteringslisten de seneste år.

"Der er ingen tvivl om, at asfaltkontoen, som vi typisk kalder den, har været udfordret en gang imellem i budget-sammenhængen. Det er ingen tvivl om."

Bliver kun dyrere

Ifølge borgmesteren, er der tale om en ond cirkel, hvor problemerne hurtigt kan vokse pengekassen over hovedet.

"Hvis man skulle vurdere tilstanden på vores veje på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er hvor du ikke køre på den mere, og 5 er en nyanlagt vej, så har vi måske bare for eksemplets skyld en gennemsnitlig tilstand på 3,5. Og det skal der så bruges x-antal millioner året for at beholde den på den stand. Og når vi ikke har nok på budgettet til at opretholde den, så reducerer vejenes tilstand hvert år, hvor vi ikke har nok i budgettet. Den forværring kommer så til at koste endnu mere, end hvis man løbende havde vedligeholdt," siger Jesper Greth, der samtidig anerkender, at der har været tale om prioritering.

"Det er ligesom, hvis du bor i et hus med en stern af træ. Hvis du ikke maler den, så på et tidspunkt, så rådner træet. Så er det alt andet lige billigere at give den en spand maling, hvert femte i stedet for at du efter 10 år skal skifte hele sternen. Det er jo det samme med en bil og alt muligt andet der kræver vedligehold. Du kan godt tisse i bukserne for at holde varmen, men så ender det jo bare med, at blive dyrere" siger borgmesteren.

Det er dog ikke kun i Rebild Kommune, at vejene kunne bruge overhaling. Vejdirektoratet og kommunernes samarbejde, SAMKOM, udgav tilbage i 2018 en rapport, der skønnede over vedligeholdelsesbehovet i det kommunale vejnet. Den gang konkluderede rapporten, at der var et efterslæb i milliardklassen. Ifølge Finn Bo Frandsen, der i dag er cheføkonom i Dansk Vejforening, er beløbet kun vokset siden.

"Undersøgelsen er lavet for en del år siden, men dengang anslog man investeringsbehovet til ca. 3,9 milliarder kroner, svarende til omkring 5,6 milliarder i nutidspenge - og det er nok ikke blevet mindre," fortæller cheføkonom, Finn Bo Frandsen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Udover en presset kommunekasse, så peger cheføkonomen også på de udgiftsrammer som kommunerne skal overholde som et bump på vejen. Veje, og vedligeholdelse af samme, er lidt af en rammemæssig gråzone, hvor udgiften både kan ryge under servicerammen, og andre gange, under den noget strammere anlægsramme.

"Det er svært at vurdere, hvilken udgiftsramme udgifterne falder ind under. Det vil også være forskelligt fra kommune til kommune. Hvis der skal lappes et hul her og nu, så ville det kunne holdes på servicerammen, men hvis det er helt ny asfalt, så vil det nok ryge på anlægsrammen. Og her bliver der altså konkurreret med alle de andre bygninger i det kommunale som skoler, børnehaver og plejehjem."

Stor geografisk forskel

Ser man på, hvilke kommuner der bruger flest pengene på vejnettet, er der klar i den østlige del af Danmark. Omvendt, så er der til gengæld flere km. vej pr. indbygger jo længere vestpå man kommer. De tal overrasker ikke cheføkonomen, og ifølge ham, er der også en årsag til, at der bruges betydeligt flere penge i hovedstadsområdet:

"Der er en belastning, der er geografisk betinget. Der er væsentlig mere trafik i og omkring København, Nordsjælland og op og ned af strandvejen. Der er lidt længere imellem bilerne i det vestjyske. Men der er også en demografisk og økonomisk faktor," siger Finn Bo Frandsen.

"Specielt i nogle af yderkommunerne, hvor tingene er gået lidt skævt siden sidste udligningsreform. En større andel ældre end borgere i den arbejdsdygtige alder betyder, på trods af udligningen, et mindre beskatningsgrundslag - og dermed også mindre at lave for veje for," siger han.

Det almindelige vedligehold af kommunevejene tærer godt på budgetterne, og oven i det vil der fremadrettet også komme flere klimarelatererede udgifter.