Mens mange kommuner i de seneste år har haft fokus på kernevelfærd og grøn omstilling, er vejvedligeholdelse i stigende grad blevet nedprioriteret. Konsekvensen er et stort efterslæb, som nu risikerer at tvinge kommunerne til markante genprioriteringer – eller ekstraudgifter. Det skriver FDM om i dag.

Ifølge Dansk Vejforening er det især de kommunale veje og broer, der er ramt. Der peges på, at mange kommuner udelukkende afsætter midler til akutte og kortsigtede tiltag som snerydning og saltning, mens investeringer i langsigtet vedligeholdelse og genopretning af vejnettet udskydes år efter år.

Hos FDM advarer afdelingschef, Dennis Lange om, at hvis kommunerne ikke får styr på det voksende vedligeholdelsesefterslæb, kan det føre til endnu højere udgifter i fremtiden. Han peger desuden på, at dårligt vedligeholdte veje kan gå ud over trafiksikkerheden og på sigt blive dyrere at renovere.

Øget pres på anlægsrammer og budgetter

Efterslæbet falder i en tid, hvor en del fattigere kommuner i forvejen oplever et stigende pres på anlægsrammen. Med udsigt til fortsat budgetlov og stramme økonomiske rammer, kan det blive svært for flere kommuner at finde de nødvendige midler inden for det gældende anlægsloft.

Samtidig udestår der en politisk diskussion om fordelingen af midler mellem statslige og kommunale investeringer i infrastruktur. Kommunerne står alene med ansvaret for størstedelen af vejnettet – over 75 % af landets samlede vejstrækning – men har begrænsede muligheder for at håndtere vedligeholdelsesefterslæbet uden at skære i andre dele af budgettet.

FDM foreslår nationalt rejsehold

Som svar på den udfordring foreslår FDM etableringen af et nationalt rejsehold, der kan bistå kommunerne med vidensdeling og rådgivning om effektiv vejforvaltning og prioritering af midler.

Hos FDM påpeger man, at kommunerne prioriterer vejvedligeholdelse meget forskelligt, og at nogle har udviklet modeller, der skaber en bedre økonomisk balance. Han mener, at denne viden bør udbredes til andre kommuner.

Et sådant rejsehold kunne ifølge FDM være en del af en bredere national strategi for kommunal infrastruktur, hvor staten i højere grad understøtter kommunernes investeringer i vejene – både teknisk og finansielt.