De centrale elementer i kommunernes finansiering er skatteindtægter, bloktilskud og refusioner for indkomstoverførsler. Selvom udligningen mellem kommunerne ofte fylder meget i debatten, udgør den i gennemsnit kun omkring fem procent af en kommunes samlede finansiering.

De enkelte elementer følger meget forskellige regler og mekanismer:

Det er værd at bemærke, at en kommunes samlede finansiering også påvirkes af udligningen af skattegrundlag og udgiftsbehov. I denne oversigt er der dog primært set bort fra fordelingen kommunerne imellem.

Indkomstskatteindtægterne afhænger af den kommunale udskrivningsprocent og det tilhørende udskrivningsgrundlag. Kommunalbestyrelsen kan i budgetlægningen vælge mellem statsgaranti eller selvbudgettering baseret på egne skøn over skatteudviklingen.

Indtægterne fra grundskyld afhænger af ejendomsvurderinger og den – under normale forhold – lokalt fastsatte grundskyldspromille. Netop dette område er aktuelt præget af stor usikkerhed på grund af de foreløbige vurderinger og de politisk vedtagne promiller fra foråret 2023, som blev besluttet på et fejlagtigt grundlag.

Den samme usikkerhed gælder dækningsafgiften – en skat på erhvervsejendommes grundværdi – som 32 kommuner opkræver i 2025.

Kommunerne modtager også en andel af selskabsskatten. Den samlede selskabsskat er 22 procent, hvoraf 14,24 procent tilfalder kommunerne. Fordelingen sker via en nøgle, hvor virksomhedernes samlede selskabsskat fordeles mellem kommuner i forhold til lønudbetalinger i hver kommune.

Bloktilskuddet fastlægges ud fra økonomiaftalen og vedtages formelt af Folketingets Finansudvalg på baggrund af et aktstykke, som fremlægges i midten af juni. Tilskuddet fordeles efter kommunernes folketal pr. 1. januar i budgetåret, baseret på Danmarks Statistiks fremskrivninger.

Bloktilskuddet finansierer blandt andet to særlige ordninger: Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår og et solidarisk bidrag til finansiering af tilskud til udsatte ø- og yderkommuner. Kommunernes bidrag til disse to ordninger udgør samlet set godt én procent af bloktilskuddet.

Refusionerne dækker ændringer i kommunernes udgifter til indkomstoverførsler og kompenserer dem med en fast procentandel.

Brugerbetaling spiller en begrænset rolle og udgør kun en lille andel af de samlede kommunale indtægter.

Endelig findes der en række særlige tilskud, som fordeles efter specifikke kriterier. Blandt disse er det generelle finansieringstilskud samt målrettede ordninger til fx børne- og ældreområdet, ø-kommuner, grænsenære kommuner, kommuner med høj kriminalitet, samt færgetilskud og forskellige overgangsordninger.