Dansk økonomi er i så god form, at den strukturelle saldo forbedres med 58 mia. kroner i 2030. Dermed skønnes det, at råderummet krydser 100 mia. kroner i 2030. Når allerede indgåede politiske aftaler og tekniske justeringer er trukket fra, svarer det til en samlet opjustering på 52 mia. kroner.

Det skriver Finansministeriet, i en opdateret udgave af det mellemfristede forløb frem mod 2030. Det er særligt den høje beskæftigelse og større indtægter fra selskabsskatter, der skubber på opjusteringen.

Tidligere på året annoncerede finansminister Nicolai Wammen (S) et metodeeftersyn af regnemodellerne bag skønnet, og allerede dengang bebudede ministeren en markant opjustering. Tidligere på dagen strammede Wammen dog ordlyden på sociale medier, og annoncerede en meget markant opjustering.

Kritik af tidligere regnemodeller

Modellerne, der anvendes til at skønne over råderummet, har tidligere været genstand for kritik. Særligt ministeriets vurdering af den strukturelle beskæftigelse har mødt kritik fra flere kanter. En undervurdering af beskæftigelsen betyder også en undervurdering af indtægter, og det er i særlig grad den høje beskæftigelse, der har ligget bag de seneste års gentagende opjusteringer af råderummet.

"Vi må erkende, at Finansministeriets skøn ikke har været gode til at fange de sidste års ekstraordinære positive udvikling i dansk økonomi. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Derfor har vi igangsat et metodeeftersyn og fremlægger nu en ny mellemfristet fremskrivning. Den viser en markant forbedring af udsigterne for de offentlige finanser i de kommende år. Det betyder, at vi opjusterer det finanspolitiske råderum med markante 58 mia. kr." skriver finansministeren i en pressemeddelelse, i forbindelse med dagens opjustering.

Hos AE-rådet er økonom og senioranalytiker, Gustav Elias Dahl tilfreds med at man nu har en mere præcis regnemodel hos Finansministeriet.

"Der er både kommet mange flere penge i kassen og vi er nu blevet bedre til til at tælle dem. Det er særligt den høje beskæftigelse og selskabsskatteindtægter der driver væksten."

Og det er godt nyt for kommunerne:

"Der har været meget smalhals for kommunerne de sidste 10-15 år, men med økonomiaftalen i år og den sidste år så går det i en helt anden positiv retning, og det er et resultat af råderumsudviklingen og den højkonjunktur vi er inde i," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker hos AE-rådet.

Og det er i følge Gustav Elias Dahl kun politisk modvilje, der skulle forhindre kommunerne i at få flere gode økonomiaftaler:

"Meget af den her opskrivning af råderummet er jo på sin vis permanent fremgang. Det betyder også at det alene er op til politikerne om man vil fortsætte med de meget gode økonomiaftaler, det er i hvert fald ikke fordi, der mangle penge frem mod 2030."

I tabellerne herunder, kan du se forskellen på det seneste skøn fra februar, og det opdaterede skøn, der er udkommet i dag.

(Kilde: Opdateret mellemfristet forløb Juni 2025 - Finanministeriet)

(Kilde: Opdateret mellemfristet forløb Juni 2025 - Finanministeriet)