Fakta: NB-Økonomis serviceindikator

Gennemsnits model:

Et gennemsnit af de fire metoder herunder.

Model 1: Udligningssystemets opgørelsesmetode

Her opgøres udgiftsbehovet alene ud fra udligningssystemets demografiske og socioøkonomiske opgørelse.

Fordele ved modellen:

• Modellen følger de regressionsanalyser, som senest i 2012 viste, at metoden havde en god statistisk sammenhæng mellem kommunernes faktiske udgifter og deres demografi og socioøkonomi.

• Modellen er uafhængig af politiske aftaler, præferencer og magtforhold i udligningsreformen.

Ulemper:

• Modellen afspejler ikke, at nogle aldersgrupper er dyrere end andre (børn og ældre), fordi det socioøkonomiske udgiftsbehov tages som en procentdel af hver aldersgruppes udgiftsbehov men fordeles ligeligt mellem aldersgrupperne. Dermed vil kommuner altid have underdækning på de 'dyre' aldersgrupper (børn og 75+ årige).

• Modellen afspejler ikke, hvis de varige særtilskud i udligningssystemet afspejler et reelt udgiftsbehov, som ikke allerede indgår.

Model 2: Udligningssystemets opgørelsesmetode og indregning af varige særtilskud og udlændingeudligning:

Her har vi fastholdt udligningssystemets opgørelsesmetode, men tillagt de varige særtilskud og udlændingeudligningen.

Fordele ved modellen:

• Modellen følger de regressionsanalyser, som senest i 2012 viste, at metoden havde en god statistisk sammenhæng mellem kommunernes faktiske udgifter og deres demografi og socioøkonomi.

• Modellen giver et mere præcist billede af udgiftsbehovet, hvis man antager, at de varige særtilskud i udligningssystemet afspejler et reelt udgiftsbehov.

Ulemper:

• Modellen afspejler ikke, at nogle aldersgrupper er dyrere end andre (børn og ældre), fordi det socioøkonomiske udgiftsbehov tages som en procentdel af hver aldersgruppes udgiftsbehov men fordeles ligeligt mellem aldersgrupperne. Dermed vil kommuner altid have underdækning på de 'dyre' aldersgrupper (børn og 75+ årige).

• Modellen er afhængig af politiske aftaler, præferencer og magtforhold i udligningsreformen.

Model 3: Udligningssystemets opgørelsesmetode korrigeret med fuld dækning af socioøkonomi:

Vi har her korrigeret udligningssystemets opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov, så vi i stedet for at tildele samme socioøkonomiske udgiftsbehov til alle aldersgrupper, har fordelt pengene i forhold til aldersgrupperne på samme måde, som pengene er trukket ud.

Fordele ved modellen:

• Modellen er neutral i forhold til alderssammensætningen af kommunens befolkning.

• Modellen er uafhængig af politiske aftaler, præferencer og magtforhold i udligningsreformen.

Ulemper:

• Modellen ser bort fra udligningssystemets metode vedrørende indregning af socioøkonomi. Hvis udligningssystemets opgørelse er korrekt, vil denne model undervurdere udgiftsbehovet i kommuner med få børn og ældre.

• Modellen afspejler ikke, hvis de varige særtilskud i udligningssystemet afspejler et reelt udgiftsbehov, som ikke allerede indgår.

Model 4: Udligningssystemets opgørelsesmetode korrigeret med fuld dækning af socioøkonomi og indregning af varige særtilskud og udlændingeudligning.

Vi har her korrigeret udligningssystemets opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov, så vi i stedet for at tildele samme socioøkonomiske udgiftsbehov til alle aldersgrupper, har fordelt pengene i forhold til aldersgrupperne på samme måde, som pengene er trukket ud.

Derudover har vi tillagt de varige særtilskud og udlændingeudligningen.

Fordele ved modellen:

• Modellen er neutral i forhold til alderssammensætningen af kommunens befolkning.

• Modellen giver et mere præcist billede af udgiftsbehovet, hvis man antager, at de varige særtilskud i udligningssystemet afspejler et reelt udgiftsbehov.

Ulemper:

• Modellen ser bort fra udligningssystemets metode vedrørende indregning af socioøkonomi. Hvis udligningssystemets opgørelse er korrekt, vil denne model undervurdere udgiftsbehovet i kommuner med få børn og ældre.

• Modellen er afhængig af politiske aftaler, præferencer og magtforhold i udligningsreformen.

Det har Finansieringsudvalget skrevet om det nogenlunde ensartede udgangspunkt:

“Det kommunale tilskuds- og udligningssystem skal udformes under hensyntagen til disse forhold (forhold, der tilstræber vækst og effektiv drift, red.) Men det skal samtidig påpeges, at disse hensyn i et vist omfang kan stride mod det generelle formål med tilskuds- og udligningssystemet, som er at tilvejebringe et nogenlunde ensartet økonomisk udgangspunkt for kommunerne.” - Betænkning nr. 1437 (2004)

“Tilskuds- og udligningssystemet sigter primært på at rette op på skævheder mellem de enkelte kommuners og amtskommuners økonomiske vilkår, således at disse sættes i stand til at udbyde service til nogenlunde ensartede priser, som primært kommer til udtryk i de kommunale skatteprocenter. Dette må også være formålet i et reformeret system” . Betænkning nr. 1437 (2004)

“Formålet med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er at skabe nogenlunde ensartede økonomiske vilkår for kommunerne. Det betyder, at alle kommuner med en given udskrivningsprocent bør være i stand til at tilbyde borgerne nogenlunde det samme serviceniveau.” - Betænkning nr. 1437 (2004)

“Desuden sigter tilskuds- og udligningssystemet primært på at rette op på skævheder mellem de enkelte kommuners økonomiske vilkår, således at de kan sættes i stand til at udbyde service til nogenlunde ensartede priser, som primært kommer til udtryk i de kommunale skatteprocenter” - Rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem, Finansieringsudvalget (2005.)

“Udligningssystemet skal sikre kommunerne et nogenlunde ensartet økonomisk udgangspunkt for opgavevaretagelsen.” - Afrapportering fra Finansieringsudvalget (2018)