Kommunernes klager over det kaos, der har hersket i ejendomsvurderingerne de seneste år, er blevet hørt.

Som en del af økonomiaftalen for 2026 har KL og regeringen aftalt en række punkter, som skal give kommunerne mere vished og sikkerhed for grundskyldsprovenuet frem til den nye udligningsreform træder i kraft fra første januar 2029.

Aftalen betyder meget enkelt, at kommuner med tab på de nye ejendomsvurderinger højest kan tabe 0,1 procent af deres beskatningsgrundlag pr. år, mens kommuner der vinder er sikret en indtægt, som minimum svarer til det seneste skøn forud for budgetlægningen.

Borgmester i en af de hårdest ramte kommuner er tilfreds med løsningen

Stevns Kommune var en af de kommuner, der stod til at blive ramt hårdest af ændringerne i ejendomsvurderingerne sidste år. Her er borgmester Henning Urban Dam Nielsen (S) da også godt tilfreds med løsningen.

"Jeg synes, man har anerkendt, at der er et problem. Man har adresseret det med en god løsning, og så gør det bare endnu bedre, at man nu også sikrer, at det gælder frem til en forventet ny udligningsreform i 2029," siger han.

Regeringen kom sidste år de 37 kommuner, som blev ramt af ejendomsvurderingerne, til undsætning med et ekstraordinært tilskud på 700 mio. kr. Tilskuddet føres videre frem til udligningsreformen i 2029 og forhøjes i 2026 til 800 mio. kr.

Aftale giver ro til budgetlægningen

Det er altså sikkerhedsnettet til de kommuner, som vil få lavere indtægter fra grundskylden end budgetteret, at de højest kan tabe 0,1 procent af beskatningsgrundlaget svarende til cirka 0,4 skattepoint. Samtidig har KL og regeringen aftalt, at i de tilfælde, provenuet overgår det budgetterede, får kommunerne lov til at beholde de ekstra penge.

"Det skaber jo en sikkerhed og en tryghed. Det lovede de sådan set også sidste år: Vi skal ikke snakke om det her hver eneste år. Nu finder vi en løsning. Det er det, de har gjort. Det synes jeg er tilfredsstillende. Jeg synes, det er godt," siger Henning Urban Dam Nielsen.