Selvom det kun omtales i en enkelt sætning, så gemmer der sig på side seks i økonomiaftalen, ca. i midten, en "regning" på fire milliarder kroner, som kommunerne skal betale tilbage til staten. Årsagen er midtvejsregulering af 2025, som regeringen og KL er blevet enige om i økonomiaftalen for 2026.

Midtvejsreguleringen er, som navnet antyder, en regulering der foretages i midten af året. Lidt firkantet sagt, så skal midtvejsreguleringen sørge for, at kommunerne har nogenlunde de forudsete forudsætninger, som lå til grund for vedtagelsen af sidste års økonomiaftale.

Det gør man ved at lave en status på de økonomiske strømninger, hvor regeringen og KL tager temperaturen på de økonomiske tendenser. Er ledigheden eksempelvis højere, end da man indgik den gældende økonomiaftale, vil der grundet budgetgarantien blive sendt flere penge til kommunerne under ét. Modsat gælder det, at hvis inflationen viser sig at være lavere end estimatet i den gældende økonomiaftale, så skal kommunerne aflevere nogle penge.

I en situation som nu, hvor både ledighed og inflation er lavere end i de prognoser der lå til grund for ØA25 - og kommunerne dermed har gunstigere økonomiske rammer - var forventningen da også, at kommunerne måtte se frem til en negativ midtvejsregulering.

Ikke til at sige, hvor hårdt det rammer

Det er dog stadig for tidligt at sige, om reguleringen kommer til at gøre ondt på kommunekasserne, og hvor den i tilfældet vil gøre det.

På papiret - og for kommunerne under ét - er det et regnestykke, der burde gå i nul. I teorien burde kommunerne have brugt færre penge, eftersom inflation ikke er steget i samme omfang som først antaget. Samtidig burde der være gået færre penge til overførsler.

Men selvom midtvejsreguleringen forsøger at tilpasse kommunernes driftsmæssige rammer efter de gældende økonomiske vinde, så er den, ligesom estimatet der lå til grund den gældende ØA, blot et estimat. Det endelige resultat kendes først senere.

Der er stadig lige godt et halvt år tilbage, hvor økonomien kan udvikle sig. Hvis regeringen og KL's nye estimat er skævt når kuglerammen gøres op i begyndelsen af 2026, både hvis det er for lavt eller for højt, så står kommunerne tilbage med et eventuel tab eller en gevinst - varigt.

Det var netop hvad der skete i starten af 2023, da den faktisk inflation for 2022 endte 2,5 procentpoint højere, end hvad der var aftalt i midtvejsreguleringen. Det kostede dengang kommunerne 1,65 mia. kroner - også varigt. Samtidig vil en skæv fordeling af overførselsudgifter også ramme kommunerne forskelligt, da de vil blive kompenseret eller modregnet under et, og ikke ud fra udviklingen i den enkelte kommune.

I grafikken herunder kan du se resultatet af de seneste seks midtvejsreguleringer.