Der er en række vigtige frister, hvis man skal på den endelige stemmeseddel til KV25. Arkivfoto fra Københavns Kommune fra KV21.

Der er en række vigtige frister, hvis man skal på den endelige stemmeseddel til KV25. Arkivfoto fra Københavns Kommune fra KV21. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Vigtige frister op mod KV25

Kandidater skal overholde en række frister for at stille op til valget. Vi har samlet de vigtigste frister i denne artikel.

Udgivet: 02/06/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

KV25 nærmer sig, og der er en del frister, som er værd at holde øje med, hvis man som kandidat vil gøre sig forhåbninger om at blive valgt ind i en af landets kommunalbestyrelser den 18. november.

NB-Kommune har samlet nogle af de afgørende frister.

Kandidatlisterne skal indleveres indenfor en periode, hvor den tidligst kan indleveres tirsdag den 16. september ni uger før valgdagen, og den skal være indleveret senest klokken 12 tirsdagen syv uger før valgdagen, den 30. september 2025.

Her er der flere betingelser, som gør sig gældende, før en kandidatliste kan godkendes. For eksempel skal den mindst indeholde navnet på én kandidat, og må maksimalt indeholde fire kandidater mere, end der i alt kan være i kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune.

Udover rammerne for selve listen skal den også underskrives af "stillere". Det er underskrifter fra personer som ikke selv står på listen, hvor listerne skal indsamle minimum 25 underskrifter, dog flere i de fire største kommuner med 50 i Aarhus, Odense og Aalborg og mindst 150 i København.

Visse kandidatlister kan blive fritaget fra kravet om at indsamle stiller-underskrifter, hvis listen ved seneste valg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen og fortsat er repræsenteret. Kandidatlisten skal anmode valgbestyrelsen senest klokken 12 tirsdagen ni uger før valgdagen (16. september 2025) om at blive fritaget fra kravet.

Valgforbund

For at undgå stemmespil ser man ofte partier gå sammen i valgforbund. Læs nærmere her om, hvordan stemmerne fordeler sig alt efter om man har stiftet valgforbund eller ej.

Oplysningerne i denne artikel er hentet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Fakta

Hvem kan stille op?

Alle, der opfylder betingelserne for at stemme til kommunalvalg, kan også stille op.

For at stemme til kommunal- og regionvalg skal du være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen/regionen og herudover enten:

  • være dansk statsborger

  • være statsborger i et andet EU-land

  • være statsborger i Island, Norge eller Storbritannien eller

  • uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget de sidste 4 år forud for valgdagen

Følgende personer kan dog ikke stille op til kommunale og regionale valg:

  • udlændinge, der er på tålt ophold

  • udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),

  • udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og

  • udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.

Betingelserne skal være opfyldt om fredagen 46 dage før valgdagen (3. oktober 2025) bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen om varigheden af fast bopæl i Danmark, som senest skal være opfyldt på valgdagen.

For at blive valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet må du ikke være idømt eller have vedtaget en straf, der medfører tab af valgbarhed. Man er ikke valgbar på grund af straf, hvis man:

  • ved endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf,

  • ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, eller

  • ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten til bil (efter færdselslovens § 126).

Sidst opdateret: 11/06/2025 - 11:22

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]