Udover at Socialdemokratiet har haft et hårdt valg rent stemmemæssigt, selv om de blev det største parti, så virker det til, at der internt i rød blok har været et opgør, der måske ikke lige kan tilgives med det første. SF har været hårde – endda modbydeligt hårde ved Socialdemokraterne i en lang række konstitueringsforhandlinger i kommuner og regioner.

Som en centralt placeret socialdemokratisk kilde fortæller os: ”Den her jagt på S virker orkestreret fra Christiansborg, at socialdemokraterne skal ned med nakken.”

Det var særligt på den københavnske vestegn, at der har været ballade i rød blok. I Albertslund kunne Socialdemokraterne med seks mandater og SF med fem have delt magten mellem sig med et flertal. Men begge partier ville have borgmesterposten. Og selv om det ofte er god klassisk konstitueringskutyme, at det største parti tager borgmesterkæden, så ville SF selv have posten. Socialdemokraterne endte med at forære borgmesterposten til De Konservative – hellere det end at lade SF få posten med færre mandater end dem selv.

I Ishøj var socialdemokraterne med syv mandater klart størst, og det oplagte ville være, at SF med to mandater gik med i en aftale, men også her insisterede SF på borgmesterposten. Her endte det med, at SF’s ene mandat forlod SF, og sammen med Venstre støttede Socialdemokraterne, så borgmester Merete Amdisen (S) kan fortsætte en periode mere.

I Ballerup endte armlægningen mellem socialdemokraterne og SF trods alt med en slags forbrødring, men der skulle dage lange forhandlinger til, før socialdemokraten og siddende borgmester Jesper Würtzen kunne præsentere en konstituering med SF, De Radikale og Enhedslisten. Igen var SF gået til valg på at vælte den socialdemokratiske borgmester. Ballerup var derfor også en af de sidste kommuner, der var klar med en borgmester.

I Gladsaxe var dronningemordet nøje afmålt og præcist udført. Og siddende borgmester Trine Græse (S) nåede på valgaftenen vel knap at sige ”konstitueringsforhandling”, før SF’s Serdal Benli kunne oplyse, at han skulle være borgmester på en nærmest fortrykt aftale med stort set alle andre partier i byrådet. Også her var der et klart klassisk rødt flertal, der ikke blev brugt.

Selv i Brøndby Kommune, hvor SF’s chance for en borgmesterpost var mindre end minimal, udtalte SF’s kandidat, at han da havde afsøgt, om han kunne blive borgmester uden om Socialdemokraterne.

Københavns Kommune er et helt kapitel for sig selv og SF’s helt store guldæg på valgaftenen.

I Hvidovre var situationen lidt anderledes, fordi SF i forvejen havde ved Anders Wolf Andresen borgmesterposten i forvejen, og fordi de også blev det største parti i kommunen. Og fordi de allerede ved forrige kommunalvalg havde taget borgmesterposten ved at finde et flertal uden om socialdemokraterne. Men det er værd at bemærke, at SF også denne gang sammen med Socialdemokraterne kunne have lavet et flertal. Det endte med, at SF-borgmesteren kunne fortsætte med en meget bred konstituering bag sig, men altså helt uden socialdemokraterne.

At det allerede ved sidste kommunalvalg var muligt for SF’s Anders Wolf Andresen at lave et flertal uden om socialdemokraterne i Hvidovre uden at være størst, har måske vist vejen for SF.

Det kan være begyndt i Hvidovre

For det kan være her det hele begyndte - et sted i Hvidovre i 2021. For på et tidspunkt under den forrige kommunal valgkamp, der læser SFs dengang spidskandidat i Hvidovre kommune, Anders Wolf Andresen en valgpjece fra De Konservative, og her bliver han egentlig overrasket over, hvor meget De Konservatives politik minder om SFs politik i kommunen. Det giver den unge politiker en slags klarsyn (som han måske ikke er den første politiker i kommunalpolitik, der har fået).

"I kommunalpolitik er der bare nogle åbenlyse ting, der er rigtige at gøre lige meget, hvilket parti man repræsenter," fortæller han til NB-Kommune. Og han fortsætter:

"Jeg kiggede på De Konservatives partiprogram i Hvidovre og kunne se, at der var masser af politik vi kunne lave sammen, og hvis jeg kunne det, så var der jo ingen grund til automatisk at forære socialdemokraterne vores mandater".

At SF lige præcis har været hårde ved socialdemokraterne skyldes i høj grad, at det netop er i kommuner, hvor S står stærkt, at SF har deres nuværende fremgang – men også at man har opdaget, at det moderniserede Pia Olsen Dyhr-ledede SF kan få sin i dag mere mainstream-orienterede politik gennemført med alle mulige partier.

"Vi er ikke lillebror til nogen"

Historisk har lillebror-kup, hvor det næststørste parti i en af blokkene går sammen med partier i den modsatte blok og vælter den siddende borgmester, været mest udbredt hos Venstre og Konservative, men det eksisterer selvfølgelig også i rød blok – ved dette valg i mere udstrakt grad qua SF’s fremragende valgresultat.

Men lillebror-analogien køber SFs borgmester i Hvidovre, Anders Wolf Andresen, ikke:

"Vi er ikke lillebror til nogen, og vi er heller ikke storebror til nogen. Vi er et parti i vores egen ret med vores egen politik. Vi skylder ikke socialdemokraterne noget og de skylder ikke os noget" siger han.

Ved regionsvalget, der traditionelt set bliver delt mellem V og S, har SF også gjort, hvad de kunne for at få fingrene i en regionsrådsformandspost.

Det lykkedes kun delvist i Midtjylland, hvor man endte med at være en del af konstitueringen, der væltede den siddende kandidat Anders Kühnau (S) ved at pege på Venstres Anders G. Christensen. I Region Østdanmark gik det dog helt galt for SF, hvor spidskandidat Peter Westermann havde forsøgt at overtale stort set alle andre til at gå mod socialdemokraterne, men han endte med at måtte stå i timevis udenfor forhandlingslokalet og til sidst gå tomhændet hjem.