Formanden for Balance Danmark, Kim Ruberg, advarer mod at man i økonomiforhandlingerne fjerner det ekstraordinære finansieringstilskud på 1,8 milliarder kroner, som i 2025 blev givet til økonomisk trængte kommuner.

Finansminister Nicolai Wammen (S) ville ellers ikke på forhånd inden økonomiforhandlingerne love, at de 1,8 milliarder kroner videreføres i 2026:

"Jeg kommer ikke til at stå her og præcist sige, hvad elementerne er i en aftale," sagde finansministeren på et spørgsmål fra NB-Økonomi der gik på, om kommunerne igen vil få de 1,8 milliard i 2026.

Det betyder, at det særlige finansieringstilskud bliver en del af økonomiforhandlingerne, og både størrelsen og den måde, det fordeles på, kan dermed blive genstand for ændringer.

Den holdning deler man ikke hos Balance Danmark, vis medlemmer blandt andre tæller en gruppe på 28 primært yder- og mindre bykommuner :

"Vores holdning er, at tilskuddet skal fortsætte, indtil der er kommet orden på udligningssystemet. Vi mener faktisk, at der er penge nok i systemet, men de bliver fordelt forkert. Nogle kommuner bliver meget velhavende på udligningen, andre betaler for meget, og en række kommuner får alt for lidt," siger formanden for Balance Danmark, Kim Ruberg.

Hos Balance Danmark mener man, at det netop er den uretfærdige fordeling i udligningssystemet, der har gjort det nødvendigt med de ekstra penge. Uden tilskuddet vil flere kommuner ikke kunne levere en tidssvarende velfærd.

Nyborg: Et hul i budgettet

I Nyborg Kommune vil det få direkte økonomiske konsekvenser, hvis det ekstraordinære finansieringstilskud på 1,8 milliarder kroner forsvinder. Kommunen modtog sidste år ca. 17 millioner kroner – eller 526 kroner per borger.

"Det er noget rigtig skidt. De penge kommer vi til at mangle. Der var jo en årsag til, at vi fik dem. De opgaver og udfordringer, vi står med, forsvinder jo ikke, hvis man vælger at undlade tilskuddet i økonomiaftalen," siger borgmester Kenneth Muhs (V).

Nordfyn: Velfærdspres uden tilskud

Også Nordfyns Kommune betragter det ekstra tilskud som en afgørende del af budgetbalancen. Borgmester Mette Landtved-Holm (V) fortæller, at kommunen sidste år blev ramt af voldsomme udgiftspres – især på det specialiserede voksenområde.

"Vi måtte opskrive budgettet med cirka 22 millioner kroner, og vi ser fortsatte stigninger i 2025. Det ekstraordinære finansieringstilskud er derfor en kritisk finansieringskilde for os. Vi har både stigende demografisk pres og et faldende befolkningstal," siger hun.

Dermed står både små og mellemstore kommuner med usikkerhed forud for forhandlingerne, hvis regeringen vælger at droppe eller ændre fordelingen af det ekstra finansieringstilskud.

En anderledes fordeling

Netop fordelingen af de 1,8 milliarder kroner er også noget der optager Balance Danmark. Formand, Kim Ruberg, peger samtidig på, at fordelingen af de 1,8 milliarder kroner også bør tages op, der for mange rige kommuner der får men som ikke behøver:

"Det ville give masser af mening. Der er mange kommuner, der med meget større fornuft burde få større del i de penge. Men det bliver jo et politisk slagsmål, som vi ved af erfaring altid bliver meget svært at have med at gøre," siger Kim Ruberg

De 1,8 mia. kr. blev sidste år fordelt efter tre kriterier. Folketal, strukturelt underskud, og beskatningsgrundlaget. Kritikken har har sidenhen gået på, at kommuner der ikke havde de store udfordringer i de to sidstnævnte parametre, alligevel fik del i tilskuddet. I kortet herunder har vi fjernet folketal som et kriterie for at illustrerer, hvordan pengene kunne være blevet fordelt med fokus på strukturelt underskud og beskatningsgrundlag.