Finansminister Nicolai Wammen har her op til økonomiforhandlingerne sendt en økonomisk presbold til kommunerne i form af en analyse af it-drift og -forvaltning i kommunerne. Ifølge en analysen kan der spares op til 400 mio. kroner om året ved at samle kommunernes it i 12 til 16 selvstændige organisationer, og samarbejde yderligere om it-anskaffelse (de fire største kommuner er udeladt i analysen pga. af størrelse -red.). Det vil kræve en kommunal investering på i hvert fald 400 mio. kr. for de 94 kommuner. Sød musik i Finansministeriets øregange, men hos KL er man mere lunkne.

KL afviser - behov for flere penge ikke færre

I en intern mail fra KL til landets kommunaldirektører, som vi har set her på NB-Økonomi, vurderer KL besparelserne i analysen på følgende vis:

"[...]de økonomiske potentialer er tvivlsomme og opgjort på et meget spinkelt og usikkert grundlag"

Og i selve analysen tager konsulentfirmaet, PA Consulting, selv et væsentligt forbehold, når det kommer til besparelserne:

"Det bemærkes, at potentialeestimatet (besparelserne -red.) er baseret på få datapunkter, og at det ikke har været en del af opgaven at indsamle nye data om kommunernes omkostningsniveauer og konkrete it-miljøer. Potentialeestimatet er derfor forbundet med usikkerhed."

Selv om analysen er igangsat efter aftale mellem KL og finansministeriet, så afviser direktør for digitalisering og teknologi i KL, Christian Harsløf, sparekravet, og mener tværtimod, at der skal bruges flere penge på it og ikke færre:

"Vi hæfter os ved de usikkerheder, der er i rapporten om besparelserne. Den type it-samarbejder analysen beskriver er relativt uprøvet land. Jeg tror i virkeligheden, at på mange områder vil virkeligheden vise, at kommunerne skal bruge flere penge på it i de kommende år på grund af en tiltagende digital udvikling med brug af kunstig intelligens og hele cybersikkerhedsproblematikken."

I analysen har man valgt ikke at gå videre med den model, der netop handler om cybersikkerhed, fordi den model ikke indeholder konkrete besparelser. Det har været et krav, at analysen kun skulle forholde sig til forslag, der indeholdt besparelser.

I KL mener man dog at spørgsmålene omkring cybersikkerhed er langt vigtigere end besparelser:

"Hvordan får vi adgang til specialistkompetencer, og hvordan får vi robust gjort vores it-infrastruktur, så den er modstandsdygtig over cyberangreb? Og derfor er det i vores optik ikke nogen særlig frugtbare diskussion bare at gå ind i, det her med et spørgsmål der hedder 'hvor mange penge kan vi spare på det?' Det er nogle andre typer af diskussioner, vi skal have."

NB-Økonomi har været i kontakt med Finansministeriet, der ikke har nogen kommentar til sagen.

Der er to modeller på bordet i analysen

Analysen anbefaler to modeller, der skal styrke både drift, indkøb og sikkerhed på it-området. I begge modeller er de fire største kommuner; København, Århus Aalborg og Odense udeladt, fordi det anslås, at de hver for sig er store nok til opnå de fordele mindre kommuner ville kunne få ved ved at gå sammen. Begge modeller er dermed en form for centralisering af kommunernes it-aktiviteter.

Den ene model handler om at etablere 12-16 it-servicefællesskaber, hvor 6-8 kommuner organiseres i selvstændige enheder, der overtager basis-it-opgaver som netværk, serverdrift og support. Ifølge PA Consulting kan det både øge kvaliteten og udnytte specialistressourcer bedre. Her vurderes det at der kan findes besparelser for op til 265 mio. kr. om året - de fleste besparelser på arbejdskraft. Etableringen vil kræve tæt på 400 mio. kr i investeringer fra de 92 kommuner.

Den anden model fokuserer på fælles it-anskaffelsessamarbejder, hvor kommuner i nogenlunde samme størrelsesgrupper går sammen om udbud, kontraktstyring og indkøb af systemer – typisk i samarbejde med SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice -red.) Her er forventningen, at øget købemagt og standardisering kan føre til bedre priser og højere sikkerhedsniveauer. Analysens konklusion er at man her vil kunne finde op til 120 mio. kr. om året i besparelser på indkøb.

Der er altså tale om mulige besparelser på op mod 400 mio. kr. om året for kommunerne (eksklusiv de fire største kommuner)

Ifølge analysen vil begge modeller først kunne realisere de omtalte besparelser ca. 4 år efter man begynder etableringen af modellerne. KL lægger i den interne mail op til, at kommunerne i løbet af efteråret skal tage stilling til, om analysens modeller er en vej de ønsker at gå.