En ny økonomisk model og et metodeeftersyn i Finansministeriet kan føre til en markant opjustering af råderummet, men professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh advarer om at tage munden for fuld: Der er stadig mange ubekendte, og kommunerne bør ikke forvente, at økonomiaftalen for 2026 bliver en gavebod.

Ny model, ny usikkerhed – men med potentiale for løft

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er det bemærkelsesværdigt, at Finansministeriet både fremhæver en bred positiv udvikling i økonomien og samtidig introducerer en ny makroøkonomisk model – MAKRO – i deres fremskrivninger. Det vækker både forventning og skepsis:

“Det interessante bliver, om den nye model betyder et egentligt niveauspring i råderummet. Når man skifter model, bør man – som i et regnskab – vise, hvad resultatet ville have været med den gamle model og hvad det er med den nye,” siger han og efterlyser gennemsigtighed i, hvor stor en del af råderummet der skyldes metodisk ændring.

Han understreger, at Finansministeriets tidligere modeller har været for konservative, og at det længe har været nødvendigt med et skift, som bedre afspejler virkeligheden. Men samtidig gør det selve råderumsopskrivningen til en “black box” – svært gennemskuelig for både eksperter og forhandlingsparter.

Kommunerne skal ikke fejre for meget

Selvom meldingen fra ministeriet om større råderum lander midt i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2026, bør KL og kommunerne holde hovedet koldt, mener Per Nikolaj Bukh. Han peger på, at opjusteringen endnu ikke er konkret – og at mange ekstraregninger kan være på vej i løbet af efteråret:

“Vi ved ikke, hvor meget forsvarsudgifterne ender med at fylde. NATO-styrkemålene måles i procent af BNP, og ét procentpoint svarer omtrent til 25 milliarder kroner. Det betyder noget, om målet er to eller tre procent,” siger han.

Samtidig vil flere forsvarsudgifter og ambitioner om øget dansk produktion i forsvarsindustrien øge presset på arbejdsmarkedet, hvor der allerede er mangel på hænder. Ifølge Per Nikolaj Bukh betyder det, at selv hvis der på papiret er økonomisk råderum, er det ikke sikkert, at pengene kan omsættes til ny velfærd.

“Kommunernes håb om en ekstra milliard eller to blegner lidt i forhold til de udgifter, der potentielt venter. Det er 'business as usual' i den her aftale – ikke den store revolution,” vurderer han.