Sammen med omstruktureringen af sundhedsvæsenet, ønsker regeringen at sende en del af kommunernes nettoformuer afsted med de opgaver, som regionerne overtager fra kommunerne i samme ombæring.

En manøvre, som Kommunernes Landsforening, KL, er meget lidt tilfreds med. Det viser et høringssvar fra KL til den overgangslov, som regeringen har sendt i høring. Her stiller KL sig "uforstående" overfor beslutningen, og "har svært ved at se det rimelige i, at kommunerne skal aflevere en økonomi, som rækker ud over den, som er tilknyttet den konkrete opgaveflytning"

Konflikten udspringer af lovforslaget, der ifølge teksten selv, skal "sikre en smidig og hensigtsmæssig etablering af Region Østdanmark." Samtidig flytter loven en række opgaver fra kommunerne op til regionerne, og det er i den forbindelse, at noget af formuen skal følge med.

Drejer sig muligvis om 'småpenge'

Det er endnu ikke helt sikkert, hvor meget ministeren pønser på at hive ud af kommunernes formuer. For det første forbeholder ministeren sig, ifølge lovforslaget, retten til at definerer, hvad 'nettoformuen' konkret skal bestå af. For det andet, som KL påpeger, så bliver den fordelingsmæssige byrde meget forskellig, da nettoformuerne svinger meget mellem kommunerne. Nogle har en positiv egenkapital, andre end negativ. Det kan også bølge frem og tilbage fra år til år.

Et bud herfra lyder, at beløbet i den lave ende kan ende et sted mellem 50-60 millioner kroner under et, og i den højere ende, omkring 150 mio. kroner, hvilket alt andet lige, ikke ligefrem er et gigantisk beløb i den samlede kommunale økonomi. Det er dog stadig en bunke af usikkerheder forbundet med tallet, og hvad regeringen konkret mener med 'nettoformuen'.

Når man i 'folkemunde' taler om kommunernes nettoformuer, tales der som regel om den finansielle egenkapital. Altså, lang- og kortfristet formue, fratrukket lang- og kortfristet gæld (med de enkelte klassiske undtagelser som tjenestemandspensioner, feriepenge og ældreboliger). Ved udgangen af 2024 lå den samlede kommunale finansielle egenkapital på lidt over fire milliarder. Ved udgangen af 2023 var den dog over tre gange så stor, 12,4 milliarder kroner.

I lovforslaget står der, at opgaveflytningen til regionenerne udgør 1,25 procent af den nuværende kommunale opgaveportefølje, at man derfor vil flytte en tilsvarende del af kommunernes 'nettoformuer'.

(Artiklen fortsætter under grafen)

En principsag og et definitionsspørgsmål

Kernen i konflikten virker til at være den fremgangsmåde som regeringen har valgt i overgangen til den nye struktur. Fremgangsmetoden betyder, at det ikke kun er finansieren knyttet til opgaven der skal flyttes, men også en del af nettoformuen. Metoden er inspireret af den seneste strukturreform, hvor man nedlagde amterne, og derfor flyttede amternes nettoformuen til hhv. kommunerne, og de nye regioner, baseret på den nye opgavefordeling.

Forskellen på den gang og i dag, er dog, at kommunerne ikke forsvinder ligesom amterne gjorde. Hvilket KL også noterer sig i høringssvaret. "Det er ikke sket tidligere, at en afgivende myndighed med et fortsat stort opgaveansvar skal aflevere en del af nettoformuen ifm. en opgaveflytning," skriver de.

Et andet eksempel som landsforeningen kommer med, er dengang kommunerne fik ansvaret for landets jobcentre. Her påpeger KL, at der ikke fulgte en tilsvarende del af statens nettoformue med opgaveflytningen.

Lovforslaget er sat på dagsordenen til 2. behandling den 4. juni.