Selvom at kommunerne oplever, at det lokale erhvervsliv har stor interesse for at producere til forsvaret, så kan det være som at bryde ind i en lukket klub. Det kræver både tålmodig og kapital, at bryde gennem på det militære marked, men lykkedes det er der gode kontrakter at hente.

Sådan lyder det fra Frederik S. Gaardboe, underdirektør i IRIS Group, der har analyseret Danmarks forsvarsindustrielle økosystem.

"Det kræver rigtig meget tålmodighed at komme ind på det her marked. I sidst ende er der ikke så mange slutkunder, som der kunne være på det civile marked, og udviklingstiderne tager længere tid, og udbudsprocesserne tager lang tid," siger han til NB Økonomi:

"Kommer du ind i varmen, altså ind i den her klub, så er der helt klart nogle rigtig attraktive kontrakter, fordi de er langtrækkende, altså som regel mangeårige. Når du først er inde på et marked, og det er som regel hjemmemarkedet først, så har du et rigtig godt visitkort at tage med ud i verden og sælge dine produkter der."

En anden verden

Der er flere benspænd på vejen, hvis man skal tage skridtet fra det civile til det forsvarsindustrielle marked. Først og fremmest skal man være i stand til at opfylde hvad Frederik S. Gaardboe karakteriserer som 'firkantede sikkerhedskrav'.

"Man kan læse sig frem til, hvad det egentlig kræver af sikkerhedsclearinger af medarbejdere af særlige rum, som er lydtætte og elektronikproof, koder og adgange, alt sådan noget. Afhængigt af hvilket led du er i som leverandør, er det noget du skal opfylde til et eller andet niveau, når du kommer ind på markedet, og det er bare noget andet end det civile marked," forklarer han.

Og så er der en sprogbarriere i den lukkede klub. En særlig militær jargon, som kan være svær at forstå for de uindviede.

"Det kræver, at man på en eller anden måde har noget indsigt eller erfaring, og vi ser jo også, at de virksomheder, som har været inde på markedet længe, i højere grad har ansatte med baggrund i forsvaret eller andre forsvarsindustrielle virksomheder. De kender det her, i gåseøjne, særlige sprog og forstår, hvad det er, de taler op imod," siger han.

Storbyerne sidder på industrien

IRIS Group har kortlagt, hvor de store virksomheder har hovedsæder, og kun ganske få et placeret i det såkaldte "produktions-Danmark". Tværtimod er de koncentreret omkring de store byer.

"Der er en del virksomheder, som man måske ikke umiddelbart tænker er forsvarsindustri, men som mere er støttefunktioner. Der er en del transportvirksomheder og forskellige typer af konsulentvirksomheder, som er specialiseret indenfor de her områder, og de vil typisk fylde en del årsværksmæssigt i de større byer," forklarer Frederik S. Gaardboe.

Det betyder dog ikke, at hovedparten af sektoren er bundet til metropolerne. Kortet er nemlig udformet på baggrund af CVR-numre, så selvom virksomhedernes hovedsæder er placeret i storbyerne, så kan de reelle arbejdspladser været placeret helt anderledes."

"Man kunne godt se på, hvor folk egentlig er ansat. Så vil man nok se lidt mindre koncentration omkring byerne, men der vil stadig være nogen på grund af de andre typer virksomheder, som jeg nævnte tidligere," siger han.

(Af sikkerhedsmæssige årsager er kortet ikke klikbart eller yderligere detaljeret )

Forsvarsindustrielle virksomheders geografiske spredning fordelt på brancher og størrelse (Kilde: IRIS Group pba. udtræk fra CVR-registret, data fra Erhvervsstyrelsen og IRIS Groups kortlægning af den danske forsvarsindustri. Note: Størrelse er baseret på antal ansatte i hovedsæder i august 2023. )

Foto: IRISGroup