To ud af tre kommuner tror på lavere udgifter i 2025 på handicapområdet
2024 blev endnu et år, hvor udgifterne til det specialiserede socialområde tårner sig over dette års budget. Se tallene for din kommune her.
Udgivet: 06/05/2025
Selvom kommunerne tilførte det specialiserede socialområde et solidt milliardløft i budgetterne for 2025, så har det ikke været nok til at følge udgiftspresset fra forhenværende regnskabsår. Faktisk blæser regnskabet fra 2024 forbi hegnspælene i 2025-budgettet med en lille milliard kroner. To tredjedele af kommunerne har nemlig budgetteret under udgiftsniveauet i 2024.
Det viser beregninger som NB-Økonomi har lavet, på baggrund af de seneste kommunale regnskaber.
Selvom det ikke er i samme omfang som tidligere år, så er det dog stadig en fortsættelse af den tendens, at regnskaberne på handicapområdet bliver ved med at overgå det efterfølgende års budget.
Der er store forskelle på, hvor meget kommunerne er gået over eller under i budgettet for 2025. Det er dog også et område, hvor udgifterne kan svinge rigtig meget fra år til år, da relativt få borgere kan stå for meget store stigninger og fald.
I Esbjerg og Guldborgsund kommuner har man valgt at budgettere 2.000 kr. pr. 0-66 årig under hvad det indleverede regnskab for 2024 viser.
Omvendt har man i Lolland Kommune afsat 1.600 kroner udover hvad regnskabet viste sidste år.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der budgetteret med ca. 1.300 kroner mindre end regnskab-24 pr. borger.
"Vi har simpelthen ikke råd til at dække det udgiftsbehov, der er på de specialiserede socialområde." lyder det fra Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune. Derfor er det også et bevidst valg, at budgettet for 2025 ligger et godt stykke under det egentlige udgiftsbehov fra 2024.
"Vi tror på at vi kan nedsætte udgifterne på området. Vi har formået at holde udgifter i ro på skoleområdet. Blandt andet ved at hjemtage mere af den specialiserede undervisning og ved ændret visitationspraksis, men det er stadig de tunge sager på socialområdet der fylder mest - det er et nærmest ustyrligt område."
Hvis i så ikke holder jer indenfor budgettet i regnskab 25?
"Det vil for at sige det lige ud være noget møg. Vi får jo ingen kompensation fra regeringen på det her område, og pengene skal vi jo så finde på andre velfærdsområder"
Derudover, så er der er også en meddelelse i det lavere budget:
"Det er jo også et signal til forvaltningen, ja til hele organisationen om at udgifterne skal holdes i ro. Det skal fungere som et incitament. Hvis vi bare på forkant hælder en masse ressourcer i det her, så bliver de jo bare brugt, så vil jeg hellere gå over budget, hvis vi kommer dertil for de børn der har behov hjælp skal selvfølgelig også have den"
I kortet herunder har vi opgjort forskellen mellem regnskab-24 og budget-25 pr. borger i alderen 0-66 år.
Sådan har vi gjort:
Vi har hentet nettodriftsudgifterne fra BUDK32 og REGK31 fratrukket statsrefusion på alle funktioner på konto 5.28 og 5.38
Tallene fra regnskabet i 2024 er skrevet op med den forventede pris- og lønstigning der ligger til grund for økonomiaftalen 2025. Der kan være kommuner der har brugt KL’s artsspecifikke p/l-regulering.
Forskellen er opgjort pr. 0-66 årig, da det er den relevante borgergruppe.
Opgørelsen inkluderer takstfinansierede institutioner, som blandt andet kendetegnes ved, at budgetterne kan svinge alt efter, om der har været et mer- eller mindreforbrug i foregående regnskabsår. Over tid vil indtægter og udgifter for de takstfinansierede institutioner gå i nul. Derfor kan de være med til at give et misvisende billede, når man sammenligner budgetter med regnskaber.
Sidst opdateret: 08/05/2025 - 10:24









































