Et højere anlægsloft og mere fleksible muligheder for at rejse finansiering til klimasikring inden for de kommunale budgetrammer.

Det er blandt KL's ønsker til økonomiforhandlingerne med regeringen, som indledes i denne uge.

Netop anlægsloftet begrænser mange kommuners mulighed for at udføre klimatilpasningsprojekter de kommende år, vurderer man ude i byrådene. I en rundspørge, som NB-Medier lavede i marts, svarede 40 procent af byrådsmedlemmerne, at anlægsloftet i meget høj eller høj grad begrænser kommunerne.

Blot 7 procent angav, at anlægsloftet slet ikke er en begrænsning for kommunernes klimatilpasning.

Et løft af anlægsloftet ved økonomiforhandlingerne står på kommunernes dagsorden ved økonomiforhandlingerne, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL's klima- og miljøudvalg.

Det er ikke kun anlægsloftets beløbsgrænse, som KL gerne ser hævet. KL pointerede også op til klima- og miljøtopmødet i forrige uge, at klimasikringsprojekter finansieret af borgere, staten eller fonde ikke bør tælle med i kommunernes anlægsramme.

"Når borgerne indbetaler penge til en kommune i forbindelse med, at der for eksempel skal etableres et dige, så tæller det med i vores anlægsloft," forklarer Johannes Lundsfryd Jensen.

Han er også fortaler for, at det bliver lettere at låne penge til projekterne, der skærmer boliger og værdier ud til kysterne.

"Vi har haft en lang tradition for, at Kommunekredit kan stille garantier i forsyningsselskaber, havne og dele af byomdannelser. Skal de også kunne gå med i lånefinansiering af diger og anden klimasikring, så man kan få en lav rente? Det synes jeg, at man skal drøfte".

Overordnet set skal udfordringen, der vokser med vandspejlet år for år, dog ikke løses ved økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne, pointerer Middelfart-borgmesteren. Det er samfundet som helhed, der skal investere, og banker, realkreditinstitutter, pensionskasser, forsikringsselskaber og staten skal inddrages.

God forrentning

I en analyse lavet af DTU for KL anslås det, at skaderne fra oversvømmelser ved kysterne - uden handling - vil ende i et spænd mellem 211 og 282 milliarder kroner (i nutidskroner) over de næste 100 år, afhængig af hvor meget temperaturen stiger. For at begrænse stormflodsregningen forventer KL, at der skal bruges omkring 100 milliarder kroner på kystsikring.

"I runde tal skal der investeres fra 100 milliarder i kystsikring. Så for hver krone, der bliver brugt, sparer man 2-3 kroner. Jeg tror, det er en bedre forrentning, end man kan lave de fleste andre steder," siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han mener, at samfundet bør se "ret udogmatisk" på klimasikring.

"Vi bliver nødt til at se på det hele. For finansieringen og fordelingen er finansieringen er altså en nøgle," siger Johannes Lundsfryd Jensen, der ser et behov for "rundbordsamtaler med nogle af de andre, der har penge i klemme".

"Staten kommer til at skulle betale mere. Først og fremmest på nogle af de gigaprojekter, der skal laves. Der skal laves nogle enkeltstående kæmpeprojekter, som er for store til, at andre end staten kan tage opgaven," siger han og nævner beskyttelsen af hovedstaden og Vadehavet som eksempler.

"Banker og realkreditinstitutter bliver nødt til også at drøfte, om de skal lave nogle klimasikringslån til nogle af deres kunder, for at de kan beskytte nogle af de værdier, som de selvsamme realkreditinstitutter og banker har interesser i."

Når skaderne fra stormfloder opgøres pr. borger (se kortet nederst), er der blandt de hårdest ramte kommuner en overrepræsentation af kommuner, hvor borgerne har en indkomst under medianen, viser DTU's analyse. En større del af disse kommuner har finansieringsvanskeligheder og relativt lav likviditet. Denne sammenhæng bør staten forholde sig til, mener KL.

"Det kalder i hvert fald på, at vi finder nogle solidariske løsninger som samfund. Og jeg synes, at en af de ting, som er meget oplagt, er, at staten går ind og tager det fulde ansvar for nogle af de kæmpestore projekter, der skal gennemføres. Det løfter nogle af de største opgaver af skuldrene på nogle af dem, der har mindst. Og så må vi have en fælles samtale som samfund om, hvordan vi ellers kan hjælpe hinanden," siger Johannes Lundsfryd Jensen til NB-Forsyning & Klima.

Hvordan ser du kommunernes rolle i klimatilpasningen af kysterne?

"Grundopgaven med at bringe folk om samme bord og facilitere, at der bliver fundet en løsning, er en kernekommunal opgave. Som jeg umiddelbart kan se det, er vi de eneste, der kan løse den opgave. Også fordi det spiller godt sammen med planlægningsopgaven, som vi jo har".