Udgifterne stadig på himmelflugt: Her er de seneste tal

Udgifterne til det specialiserede socialområde har længe været stigende. Og en rundspørge viser, at landets byrådsmedlemmer igen i år prioriterer netop det område, som det vigtigste KL skal fokusere på. Se de seneste tal på det specialiserede socialområde her.

Udgivet: 18/03/2025

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Ca. halvanden milliard. Hvert år.

Der er i træskolængder hvad udgifterne til det specialiserede socialområde er vokset med siden 2018. Et tal der har sat almenområdet under gevaldigt pres i mange af landets kommuner, i særdeleshed fordi, de årlige løft i økonomiaftalerne mellem regeringen og KL ikke har været nok til at modgå den store stigning. Derfor fylder det også meget for politikkerne ude i kommunerne. Det viser en ny rundspørge fra NB-Økonomi.

Fik du læst?

Kommunalpolitikere: Det specialiserede socialområde skal være topprioritet

Men selvom forsøg på at ændre udviklingen har stået højt på den politiske dagsorden flere gange de seneste år, så er det endnu ikke lykkedes at knække kurven på området. Ifølge Torben Tranæs, der var formand for ekspertudvalget der skulle se på området, vil udgifterne også fortsat stige et stykke ind i 2026. Ligeledes er de seneste aftaler indgået i Folketinget angiveligt et meget lille skridt i den rigtige retning.

Fik du læst?

Socialaftaler kan maximalt nedbringe udgiftsvæksten med 10-15 procent

Udgifter på himmelflugt

Udgifterne til det specialiserede begyndte for alvor at udvikle sig i slutningen af 2010'erne. Det samme gjorde i øvrigt udgifter til ældreområdet. Men den daværende kontoplan var ikke sat sammen til adskille de to områder i tilstrækkelig grad, hvilket medførte en ændring af samme, så udgifterne klart kunne adskilles.

Derfor har kommunerne og regeringen i dag, i modsætning til andre velfærdsområder, et relativt præcist og dybtgående indblik i, hvilke dele af det specialiserede socialområde det i særlig grad skubber på udgifterne.

Alligevel stiger udgifterne stadig og budgetterne har ikke været restvisende på området i mange år. I grafen herunder kan du se udviklingen i budgetter og regnskaber siden 2018.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Stadig store forskel på tværs af Danmark

Der er også stor geografisk forskel på, hvor meget de enkelte kommuner planlægger at bruge på området i år. I enkelte kommuner er der budgetterede med en udgift, der er fire gange højere end den kommune der har budgetteret med mindst.

Overordnet set er det midtjyderne og Øresunds-kommunerne der bruger færrest penge på området. Omvendt er udgifterne en del højere på det restende Sjælland samt det sydligste og nordligste dele af landet.

I kortet herunder kan du se, hvordan din kommune har budgetteret i 2025.

Seneste regnskabstal

De seneste faktiske udgiftstal vi har er fra 2023. Regnskabstallene for 2024 er først klar i slutningen af april, og eftersom at Danmarks Statistik har valgt ikke længere at udgive de foreløbige regnskaber for kommunerne under et, er dette det nyeste tal indtil da.

Fakta

Sådan har vi gjort:

Fra Statistikbanken fra Danmarks Statistik har vi trukket tal fra BUDK32 og REGK31. Alle udgifter er trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

Vi har afgrænset det specialiserede socialområdet til alle konti på 5.28 (børn) og 5.38 (voksne) i den autorisede kontoplan.

Tallene fra tidligere år er i 2025 priser.

Sidst opdateret: 20/03/2025 - 06:46

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]