Et internt bilag fra regeringen afslører nu detaljerne i en ny jobpræmie, som skal give kommunerne et økonomisk incitament til at få udsatte ledige i arbejde.

Kommunerne kan ifølge forslaget få op til 45 kroner per løntime, fremgår det af bilaget til beskæftigelsesreformen, som NB-Beskæftigelse er kommet i besiddelse af.

Belønningen til kommunerne udbetales én gang årligt og baseres på det samlede antal løntimer i målgruppen året forinden. Der er dog et loft: Uanset hvor mange borgere en kommune får i job, kan præmien ikke overstige en samlet pulje på 75 millioner kroner årligt.

Ordningen skal målrettes borgere, der i mindst 80 procent af de seneste tre år har modtaget midlertidige offentlige ydelser, eksklusive dagpenge.

Det var De Radikale, der bragte modellen i spil under forhanlingerne om jobreformen.

Partiet var inspireret af Reformkommissionen, som for to år siden foreslog indførelsen af en jobpræmie. Dengang foreslog Nina Smith og & Co., at kommunerne skulle belønnes med 60 kroner per løntime, hvilket altså er mere end de 45 kroner, der nu lægges op til.

"Den konkrete model for jobpræmie vil skulle fastsættes i udmøntningen, hvor der bl.a. vil skulle tages endelig stilling til udformning af målgruppen, målgruppeafgrænsning, aflønningsmodel mv. Det foreslås, at modellen for jobpræmien i store træk følger den, som Reformkommissionen foreslog," står der i bilaget, som Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet står som afsender på.

I aftaleteksten til jobreformen oplyses det, at den endelige model for jobpræmien præsenteres i løbet af sommeren, og at den skal indføres fra 2026.

Planen er, at jobpræmieordningen skal evalueres efter tre år.