Flere løntimer på arbejdsmarkedet skal fremover være det bærende princip i beskæftigelsesindsatsen, hvis det står til Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen.

Tirsdag har kommissionen præsenteret sin tredje og sidste rapport, hvor de har set på, hvordan gruppen på omkring 200.000 unge og voksne, der mere eller mindre permanent er på offentlig forsørgelse, kommer i job eller uddannelse.

I alt kommer Reformkommissionen med 48 anbefalinger i deres rapport. NB-Beskæftigelse har udvalgt 10 med særlig betydning for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

1) Større fokus på løntimer

At få nogle løntimer på arbejdsmarkedet for den enkelte socialt udsatte skal være pejlemærket for både beskæftigelsesindsatsen og den socialpolitiske indsats.

2) Kommuner skal have præmie for at få folk i arbejde

Der skal indføres en jobpræmie på 60 kroner per ordinær løntime til kommunerne, når de succesfuldt får beskæftiget en socialt udsat person. Jobpræmien må bruges til serviceudgifter.

3) Sagsbehandlere skal opkvalificeres

Kommunerne skal i højere grad prioritere at kompetenceudvikle sagsbehandlere, som møder borgere med komplekse problemer. Det gælder både kompetencerne til at samarbejde med borgeren og inddrage borgerens egne perspektiver, og det gælder tværfagligt samarbejde samt samarbejde med arbejdsgivere og civilsamfund.

4) Flere ydelser skal afskaffes

Reformkommissionen anbefaler at afskaffe flere ydelser for at forenkle systemet. Blandt andet skal aktivitetstillægget til unge i kontanthjælpssystemet afskaffes, da det ifølge kommissionen kan være en barriere for, at de unge kommer i job med løntimer eller begynder på en SU-berettiget uddannelse. Ligesom regeringen anbefaler reformkommissionen også en afskaffelse af seniorjobordningen.

5) IT-understøttelse af helhedsorienterede indsatser

Kommunale IT-systemer skal i højere grad sammentænkes på tværs af forvaltninger for at smidiggøre arbejdet med helhedsorienterede indsatser i kommunerne. Det er reelt en forudsætning for, at helhedsorienterede indsatser kommer til at fungere i praksis, skriver Reformkommissionen.

6) Større forenklinger i beskæftigelsesindsatsen

Det fremtidige beskæftigelsessystem skal indrettes ud fra et princip om færre målgrupper - samt færre og mere ensartede regler på tværs.

7) Beskæftigelsespolitikken skal være mere social

Reformkommissionen lægger op til en større samtænkning af social- og beskæftigelsespolitikken. Det kan du læse mere om her.

8) Afskaffelse af lovkrav om sammensætningen af rehabiliteringsteam

Afskaffelse af lovkrav om sammensætningen af rehabiliteringsteamet, som behandler sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension og jobafklaringsforløb.

9) Justeringer af serviceloven og LAB

Formålsbeskrivelsen for lov om social service (serviceloven) skal justeres, så den har mere

fokus på beskæftigelse. Samtidig justeres ordlyden i formålsbeskrivelsen for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) således, at det tydeligt fremgår, at indsatsen efter LAB skal iværksættes med henblik på at fremme, at den enkelte opnår øget mestring af eget liv og kommer i beskæftigelse, og at det skal ske i samarbejde med den enkelte borger.

10) Virksomheder skal tage større ansvar

Arbejdsgivere, organisationer og arbejdsmarkedets parter skal i højere grad kan hjælpe kommunerne til at løfte opgaven med at få folk i job.

Fakta om Reformkommissionen

Den tidligere regering nedsatte i 2020 Reformkommissionen med formand Nina Smith i spidsen. Onsdag præsenterede kommissionen sine sidste anbefalinger om unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet.

Læs hele rapporten her.