
Indenrigs og Sundhedsminister, Sophie Løhde (V), åbner høringen om kommunernes fremtidige økonomi. - Foto: Folketingets TV.
Regeringen vil angiveligt ikke ændre selskabsskatten før reform
På trods af de stigende forskelle i kommunernes selskabsskatteindtægter, så er det sandsynligvis ikke en diskussionen regeringen kommer til at tage hul på før analyserne til en ny reform ligger helt klar.
Udgivet: 24/03/2025
Et svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til NB-Økonomi giver et vink med en vognstang om, at de borgmestre, som kræver en hurtig ændring af udligningen af selskabsskat, ikke skal forvente nogen støtte fra Slotsholmen.
"Regeringen er opmærksomme på inputtene om kommunernes selskabsskatteindtægter og vil tage det med i de videre overvejelser" skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet til NB-Økonomi, adspurgt om en evt. ændring kunne komme på tale før tid. Dermed virker det til, at borgmestrene bag forslagene må væbne sig med tålmodighed, indtil Finansieringsudvalget har afleveret deres rapport engang i slutningen af 2027. Dermed vil eventuelle ændringer først få effekt fra januar 2029.
Der er et stærkt voksende krav fra flere borgmestre, at Folketinget allerede nu skal ændre på udligningen af selskabskat for derved som minimum at stoppe den stigende ulighed, som den nuværende ordning vil udløse i 2026 og 2027. Kravene blev også fremført ved en høring om den kommunale udligning i Folketinget for et par uger siden.
Dermed vil borgmestrene ikke vente til, at et planlagt analysearbejdet bag den nye udligningsreform forventes færdigt i 2027.
Sidst opdateret: 24/03/2025 - 12:13









































