I panelet til tirsdagens høring i Landstingsalen på Christiansborg om kommunal udligning - der sad der fire borgmestre fra fire forskellige partier og fra fire meget forskellige kommuner, Gentofte, Tønder, Ishøj og Hedensted - alligevel var de helt enige om, at der skal gøres noget ved selskabskatten - den bliver ikke retfærdigt fordelt.

Bemærkelsesværdig var det, at de alle også var enige om, at der skal ske noget hurtigt - en løsning kan ikke vente på at der kommer en ny udligningsreform - det problem skal løses inden:

"Jeg synes sådan set et af de emner der fyldte allermest på høringen var selskabsskatten og så tidshorisonten, der er jo lang tid til at en ny udligningsreform træder i kraft, måske ser vi først effekten i 2030 - og selskabsskat er et område, hvor tingene kører meget skævt. Jeg tror vi er nødt til at se på det inden reformen er klar. Vi er nødt til at lappe systemet, også selv om det er lapper oven på lapper.", fortalte Jørgen Popp Petersen, borgmester i Tønder kommune for Slesvigsk Parti til NB økonomi efter høringen.

Også i Ishøj er man trætte af den nuværende selskabsskattemodel - der er meget få muligheder for erhverv i Ishøj, og derfor kan man ikke få noget ud af ordningen. Ishøj taber penge på selskabsordningen. Borgmester Merete Amdisen (S) sagde til NB Økonomi efter høringen:

"Jeg ser gerne at man allerede nu finder en løsning på de økonomiske udfordringer, der vil ramme de mange kommuner, hvis indtægterne ved selskabsskat stiger eksplosivt i ganske få kommuner".

Selv i Gentofte der har gode gevinster på selskabsskatteordningen - 85,6 mio. kr i 2025 - ja der er man også med på ændre systemet:

"Man kan godt tage fat på selskabskatten, før den endelig reform er på plads i 2029", siger Michael Fenger (K), borgmester i Gentofte.

Tilbage på det jyske hold ved høringen, så mener borgmester Ole Vind (V) i Hedensted ikke bare, at det er selskabsskatten, der skal lappes på:

"Når vi ser ser så mange kommuner i minus eller i røde tal, som vi gjorde i 2024 og skal se frem mod 2029 eller 2030 (ny udligningsordning -red) - så er man jo nødt til at forvente, at den til enhver tid siddende regering bliver nødt til at lave nogle løsninger hvert år frem til, at vi får lavet det her, og det er uheldigt - så derfor tror jeg, vi vil komme til at se en masse lappeløsninger - det bliver virkeligheden.

Den perfekte udligning findes ikke

Næste skridt på vejen til et nyt udligningssystem er det brede kommissorium, som forventes færdigt her midt 2025 eller i løbet af sommeren. Men ligegyldigt hvor grundig man er, og hvor umage man gør sig, så vil der opstå uenighed:

"Jeg tror helt sikkert, vi stadig vil sidde og mundhugges. Der er jo nogle kommuner, der kommer dårligere ud af det i det nye system, end de gør i det gamle. Men altså, hvis bare det nye udligningssystem er objektivt og rimeligt, og man også sørger for, at finansieringen ikke skrider totalt, som det vi ser i dag, så er man jo et meget bedre sted. Der er jo også nogen, der får for mange penge i dag i forhold til det, de kan bruge. Hvorfor skal man have det?," siger Michaler Fenger.

I Tønder tror borgmester Jørgen Popp Petersen heller ikke på fryd og gammen med et nyt system:

"Det er jo et dynamisk system, så der kan du ikke lave noget, der er 100 procent retfærdigt. Der vil blive ved med at være en diskussion, og lige pludselig er der en helt ny dagsorden med ting, vi slet ikke kunne have forudset".

I Hedensted tror man heller ikke på den perfekte udligning, men man kan godt komme tættere på, end man er i dag:

"Det perfekte system findes ikke i kommunal udligning, fordi der skal indbygges incitamenter til os alle sammen for, at vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag, så derfor findes det perfekte system ikke. Men hvis vi borgmestre kan lade være med hele tiden at sige: Ovre ved mig, der synes jeg - men i stedet for fokusere på, at vi skal have en udligning baseret på et fagligt og sagligt grundlag, og så skal det analytiske arbejde der skal gå forud, det skal have mere vægt, end det nogensinde har haft før. Og så må vi virkelig øve os på, at det hele ikke bliver politisk, for så vil vi alle sammen bare synes og have en mavefornemmelser om, at min kommune skal ha'," sagde borgmester Ole Vind (V) til NB Økonomi efter høringen.