Hvis København får flertal til KLs topmøde og delegeretmøde i marts i Aalborg for, at regeringen og KL skal give kommunerne adgang til "maskinrummet" både før, under og efter økonomiforhandlingerne, vil det ikke være realistisk at få præcise beregninger på, hvad de økonomiske konsekvenser er for hver enkelt kommune.

Det vurderer ekspert Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef hos VIVE. Mau har tidligere arbejdet i Indenrigsministeriet, hvor han blandt andet havde ansvar for udligning- og tilskudsudmeldingen.

Ud fra din vurdering, erfaring og historik, hvor realistisk er det så - hvis Københavns Kommune får flertal til KLs topmøde i marts - at ministeriet lægger tal fra eksempelvis balancetilskuddet frem før, under og efter forhandlingerne om økonomiaftalen? 

"Det tror jeg ikke er særlig realistisk, og i hvert fald ikke med præcise tal. Det tror jeg ikke umiddelbart, at det er. Man kan jo altid lave nogle skøn, hvor man forudsætter det ene og det andet. Det kan man gøre, men præcise tal, det tror jeg ikke rigtigt på, at man kan," siger Niels Jørgen Mau Pedersen til NB-Økonomi.

Den helt store udfordring er, at en del af de data, der ligger til grund for, at Indenrigsministeriet inden 1. juli hvert år kan offentliggøre "Meddelelse om tilskud og udligning", de først ligger klar, efter økonomiaftalen er indgået. Eksempelvis er prognoserne for folketal fra Danmarks Statistik først tilgængelige i starten af juni, hvor økonomiaftalen typisk afsluttes i løbet af maj.

Mau forklarer, at der også er en række andre forhold, som først er tilgængelige meget sent i processen, hvorfor det primært er realistisk med skøn, hvis man vil have data under selve økonomiforhandlingerne.

Eksempler på oplysninger man har adgang til sent i processen

Nogle af de eksempler, som Mau oplyser er for eksempel, at det endelige resultat - for eksempel 3,2 mia. kr. i løft af servicerammen, som det blev i økonomiaftale for 2025 - det skal bruges til at beregne alt fra bloktilskud til de samlede udgifter. Det endelige tal har man i sagens natur ikke, før man kender det endelige resultat.

Derudover kan der være konjunkturvurderingen, som godt nok ligger i forbindelse med økonomisk redegørelse, som kommer lige før, økonomiforhandlingerne startes, men situationen kan udvikle sig på eksempelvis indkomster og priser.

Som nævnt er der den store befolkningsprognose fra Danmarks Statistik, som typisk offentliggøres i starten af juni.

Visse socioøkonomiske kriterier, som informationer om boligområder, plejer også at komme relativt sent ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen.  

København vil gerne have adgang til oplysninger i balancetilskuddet - eller det de kalder "maskinrummet" - under selve økonomiforhandlingerne. Hvor realistisk er det for dem at få den adgang?  

"Så skal man have de sidste konjunkturvurderinger, og det er jo ikke noget man kender lang tid i forvejen. Så jeg tror, det er lidt svært at få de informationer allerede der. Man kan altid lave skøn på ting, men at få den sidste oplysning om data på det grundlag, det vil jeg tro vil være lidt vanskeligt. Det skyldes, at man arbejder helt frem til målstregen med, hvor meget der er til rådighed," siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Balancetilskud er en black box

Udover, at det kan blive svært for kommunerne at få adgang til data under selve økonomiforhandlingerne, fordi de endnu ikke er genereret, så er der også områder af kommuneøkonomien, som traditionelt set ikke er offentligt tilgængeligt i detaljer. Heller ikke overfor borgmestrene og økonomicheferne, selvom de dog får en gennemgang af KL. Men der er borgmestre, der kalder det en "black box". Det drejer sig om balancetilskuddet.

Balancetilskuddet er der, hvor eksempelvis selvbudgetteringen, refusionsordninger på socialområdet og ændringer i overførsler reguleres. Det trækkes derefter fra eller lægges til bloktilskuddet.

Her forklarer Niels Jørgen Mau Pedersen, hvad balancetilskuddet bruges til:

"Balancetilskud samler nogle ændringer op, som ikke er med i de andre dele af bloktilskuddet. KL informerer om det, efter aftalen er indgået. Der skal PL-reguleres, og der skal reguleres fra konjunkturbestemte udgifter, og det skal reguleres fra DUT ifølge loven," siger Mau og tilføjer:

"Men noget er også til forhandling eller med et forhandlings element. Man skal for eksempel korrigere for tidligere ændringer i pris og løn, det kan godt være et forhandlingspunkt, og det bliver jo først afklaret, når forhandlingen bliver afsluttet."

Så selve balancetilskuddet, det er en forhandling mellem KL og regeringen?

"Ja, det er en forhandling. En væsentlig del er fastlagt, men forhandlingen kan i hvert fald påvirke det endelige resultat," siger han.

"Sådan som det står i udligningsloven, så er det formelt set noget finansministeren beslutter, og med aktstykket godkendt af Finansudvalget. Der står i loven, at finansministeren kan for tilskudsåret med finansudvalgets tilslutning forhøje- eller nedsætte tilskuddet til kommunerne. Det er eksempelvis for indkomst udvikling og eventuelt løft i serviceudgifter med DUT. Hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor, altså mere præcist er det jo ikke beskrevet. Så er det op til finansudvalget at spørge, hvilke beløb det så handler om." 

Netop finansudvalget var ikke klar over de store reguleringer, der var i balancetilskuddet til økonomiaftalen 2025, som resulterede i, at omkring halvdelen af kommunerne skulle ud i sparerunder, selvom der var landet en økonomiaftale med et løft af servicerammen på 3,2 mia. kr. Det er den problematik, som har fået et flertal i Københavns kommune til at kræve, at KL skal presse regeringen til at fremlægge konsekvenserne for de enkelte kommunerne allerede under selve økonomiforhandlingerne.

Men det kan blive svært i praksis, selv hvis et flertal til KLs topmøde bakker op om Københavns Kommunes forslag.