Flertallet i København bestående af EL, S, K, R, DF og Å vil lægge pres på KL-toppen forud for økonomiforhandlingerne for 2026. Partierne ønsker, at KL skal give kommunerne adgang til, hvordan økonomiaftalen rammer hver enkelt kommune både før, under og efter forhandlingerne mellem KL og regeringen. Det sker for at undgå finansieringsfadæsen, som ramte kommunerne efter sommerferien sidste år.

"KL opfordres til, både før, under og efter en eventuel indgåelse af en økonomiaftale med regeringen, at bistå KLs bestyrelse og kommunerne med beregninger af, hvad der samtidig med den overordnede ramme, sker nede i ”maskinrummet” så både demografi, refusionsordninger, grundskyld mm. belyses. På den måde bliver det tydeligt, om kommunerne reelt er økonomisk stillet til at kunne løfte velfærden, eller igen i praksis skal skære ned," står der i Københavns forslag,

Både overborgmesterpartiet Socialdemokratiet og et af de partier, der i meningsmålinger står til at blive den største stemmesluger til kommunalvalget senere i år - nemlig Enhedslisten - har stemt for. I Aalborg har der været et forslag, der havde de samme formuleringer, men det blev i sidste øjeblik afværget af netop Socialdemokratiet, der blødte op på den del med før, under og efter.

Det vedtagne forslag er kontroversielt, fordi det i praksis betyder, at Meddelelse om Tilskud og Udligning (MTU), som normalt offentliggøres lige inden 1. juli, skal foreligge hos de enkelte kommuner allerede under selve forhandlingerne. Det vil være et nybrud. Men det er ikke kun i Aalborg og København, debatten rør på sig. På Bornholm er det også blevet et tema, som torsdag aften vedtog endnu et forslag, der skal lægge pres på KL.

Også i Favrskov har Enhedslisten fremsat samme tekst, men her blev medlemsforslaget nedstemt.

SF undlod at stemme til forslaget - som blev vedtaget i København - og V og LA stemte som de eneste partier imod. Forslaget fra København omfatter desuden et ønske om at undgå etårige driftsbevillinger. Det andet afsnit i det københavnske forslag indgik ordret også i et medlemsforslag stillet af Enhedslisten i Aalborg.

Du kan se Københavns og Bornholms forslag i to faktabokse nederst i artiklen.

Betydning for KLs delegeretmøde

Ligesom sidste år tyder det på, at KL's delegeretmøde til KL's topmøde i marts i Aalborg kommer til at danne ramme om en debat om årets økonomiforhandlinger og KL's udgangsposition.

Flere kommuner har vedtaget medlemsforslag, der skal til afstemning blandt de delegerede, og de mest vidtgående er indtil videre stemt igennem af kommunalbestyrelserne på Bornholm og i København - Enhedslistens to bastioner i kommunedanmark. Forslaget i Aalborg var også foranlediget af netop Enhedslisten.

I begge kommuner er der flertal for at sætte fokus på finansieringssiden og de problemer, som blev tydelige sidste sommer - flere uger efter indgåelsen af økonomiaftalen - og som førte til, at regeringen i august afsatte 2,5 milliarder kroner ekstra til kommunerne.

Årsagen skal findes i, at der ved sidste økonomiforhandling, hvor kommunerne under et fik løftet servicerammen med 3,2 mia. kr. skete nogle tekniske reduktioner i balancetilskuddet, som reducerede kommunerens finansiering med et milliardbeløb - hvilket regeringen efterfølgende måtte ud at lappe på med hele 2,5 mia. kr.

Bornholm lægger ekstra pres på

Torsdag aften blev et nyt forslag fremsat af Enhedslisten. Denne gang på Bornholm. Forslaget blev vedtaget af et smalt flertal i kommunalbestyrelsen (læs mere længere nede), mens forslaget fra landets største kommune havde lidt bredere opbakning.

Kommunalbestyrelsen på Bornholm vedtog en tekst, der "i en eventuel økonomiaftale" vil forpligte KL's bestyrelse til også at have blik for finansieringssiden "således at kommunerne reelt har de nødvendige midler til at styrke indsatser, uden at de blive tvunget til nye nedskæringer – sådan som tilfældet blev i op imod halvdelen af kommunerne med budgettet for 2025" - som det lyder i medlemsforslaget.

I modsætning til i 2024, hvor De Konservative og Enhedslisten fremlagde en fælles tekst, står borgmester Jacob Trøst (K) ikke bag budskabet.

"Jeg ser en risiko for, at det bliver ”ulven kommer”, hvis det igen er Bornholm, der kommer med vores helt eget forslag. Men jeg synes, det kunne være rigtig fint, hvis vi gav vores delegerede mandat til at stemme for Aalborg Byråds forslag, som har en tekst med samme budskab," sagde Jacob Trøst inden afstemningen, hvor der viste sig at være flertal for Enhedslisten formuleringer.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sikrede ligesom i København flertallet, mens også Kristendemokraterne og løsgænger Jonna Nielsen stemte for.

Konsekvens af erfaringerne fra sidste år

Viceborgmester på Bornholm Morten Riis (EL) forklarede, at opmærksomheden på finansieringssiden er en konsekvens af erfaringerne fra 2024, hvor mange kommuner trods den historisk gode økonomiaftale manglede finansiering. Han vil undgå en situation, hvor KL's formandsduo sammen med regeringen "står på et doorstep og udråber en økonomiaftale til noget, der kommer til at løse alle problemerne ude i kommunerne, når virkeligheden viser sig at blive en anden," forklarer viceborgmesteren.

"Vi synes også, at Kommunernes Landsforening og bestyrelsen har et vist ansvar for, at der er en balance i udmeldingen af en økonomiaftale."

DF'erne på Bornholm bakker op om at lægge et ”så tydeligt og stort pres som muligt" i lyset af forløbet omkring økonomiaftalen for 2025.

"Den lille finte, som Martin Damm med venner lavede sidste år, synes vi, tegner et billede af en bestyrelse, som måske ikke vægter deres medlemmers interesser lige så højt som deres egne interne partirelationer," sagde René Danielsson (DF).

Enhedslisten i Aarhus har stillet et forslag, der er stort set identisk med det bornholmske, og det behandles på byrådsmødet i denne uge.

På delegeretmødet i 2024 havde otte kommunalbestyrelser indsendt forslag. Det mest vidtgående kom fra Bornholm, men hverken det forslag eller de øvrige syv kom til afstemning, da KL's bestyrelse formulerede et afværgeforslaget, der blev vedtaget under stor enighed af de delegerede i forsamlingen. Forinden viste en rundspørge foretaget af NB-Kommune, at der tegnede til at være bred opbakning til Bornholms forslag.

Hvis KL skal følge forslaget fra København, eller de andre kommuner, der vil have mere indsigt i økonomiforhandlingerne, mens der bliver forhandlet, så vil det kræve at et flertal af KLs delegerede stemmer for et sådan forslag.

(Se faktabokse med Københavns og Bornholms forslag.)