265 ud af 529 kommunalpolitikere, som har svaret på NB-Mediers spørgeskema, bakker op om et kontroversielt forslag fra København, der vil tvinge KL til at fremlægge beregningerne med konsekvenser for kommunernes økonomi både før, under og efter økonomiaftalen for 2026.

NB-Økonomi har talt med to kommunalpolitikere - én delegeret og én, der ikke er delegeret og dermed ikke kan stemme op til KLs topmøde i Aalborg torsdag i denne uge - om hvorfor, de bakker op om Københavns forslag.

"Det (Københavns forslag, red.) stemmer jeg selvfølgelig for," siger Henrik Mosbæk (S), der er delegeret og sidder i byrådet i Holbæk Kommune.

Hans egen borgmester fra samme parti Christina Krzyrosiak sidder også i KLs bestyrelse og formandskab, og det forventes af mange, at bestyrelsen vil komme med et "afværge"-forslag til KLs topmøde torsdag, således at et KL-forslag stemmes igennem i stedet for forslaget fra København.

Forslaget er stillet af Enhedslisten med støtte fra en række partier rundt om i hele landet, men det er kun i København, at det er stemt igennem. I Aalborg og på Bornholm er lignende forslag med lidt blødere formuleringer vedtaget. Forslaget fra København får bred politisk opbakning af flere kommunalpolitikere i hele landet også fra de to store borgmesterpartier Socialdemokratiet og Venstre. Det er der en særlig grund til, forklarer de to kommunalpolitikere, NB-Økonomi har talt med.

"Grunden til jeg ville støtte forslaget fra København skyldes, at nu sidder vi og skal forhandle økonomien i kommunerne - og vi starter allerede nu har, fordi vi skal have vores budgetter på plads til oktober - men vi ved ikke noget som helst om før meget langt hen i processen, hvordan vores økonomi kommer til at se ud," siger Marion Mortensen (V) fra Vejen Kommune. Hun er dog ikke selv delegeret, men bakker op om forslaget.

Henrik Mosbæk uddyber, hvilke økonomiske udfordringer, man står med i Holbæk.

"Lige nu er der to ustyrlige områder i kommunerne i Danmark. Det ene er socialområdet. I Holbæk har vi set en stigning fra, at vi brugte 300 millioner på socialområdet til, at vi nu bruger over 800 millioner. Det vil sige indenfor fem år, det er fuldstændig absurd. Alle andre områder i kommunen har måtte spare for at give penge til socialområdet," siger han.

"Det andet er skolen, som skal have specielle tilbud som specialundervisning." 

Klar til blødere eller KLs forslag

Selvom Henrik Mosbæk er klar til at støtte Københavns forslag, hvis der ikke er noget alternativ, så vil han sætte sin stemme på et blødere forslag eller et afværgeforslag fra KLs - hvis det kommer.

"Jeg vil lægge mig op ad den Socialdemokratiske gruppe. Vi har et særligt gruppemøde oppe på topmødet. Det har de andre partigrupper også. Hvis der dér bliver talt om - også med vores egen borgmester Christina - at der skal stilles et andet forslag med en lidt anden kant, det tror jeg debatteres i de her dage - støtter jeg det," siger han og har dog en lille bøn til et nyt forslag.

"Jeg håber, at vi kan spidse sværdet en lille smule."

I virkeligheden synes Henrik Mosbæk, at KL burde sætte hårdt mod hårdt overfor regeringen, fordi økonomien ikke har været god nok de seneste par år, hvor økonomien på det specialiserede socialområde er stukket af.

"I virkeligheden skulle vi nok have sagt nej sidste år (til KLs afværgeforslag mod Bornholm til topmødet, red.). Til syvende og sidst ville det være det, som for alvor ville ryste Danmark. Jeg tror, det vil ryste regeringen så meget, at vi kan få en bedre aftale," siger han.

Fordele og ulemper ved Københavns forslag

Marion Mortensen kan både se fordele og ulemper ved, at forslaget fra Københavns stemmes igennem. Det ville være godt for økonomistyringen i kommunerne, hvis de havde mere indsigt i økonomien.

"Det ville være en god idé, at man løbende kunne følge med i, hvordan forhandlingerne går, og i hvilken retning vi skal forvente, at tingene går. Det ville være en fordel i kommunernes budgetforhandlinger," siger hun.

Hun har dog også været politiker siden 2018, så hun ved også godt, at et vedtaget forslag kan blive noget af en hæmsko for forhandlingsparterne som består af KL-formand Martin Damm og næstformand Peter Rahbæk Juel (S) på kommunernes side og regeringen på den anden side.

"Ulempen er, at hvis kommunerne involveres for meget i processen, så kommer der en masse røster, som KL-forhandlerne bliver nødt til at ignorere. Det vil sige, at der kan blive ved med at komme indsigelser løbende. Det kan selvfølgelig være belastende, hvis man skal have det hængende over hovedet midt i en forhandling. Selvom der også kan ske det modsatte, at de får skulderklap til at arbejde videre med det, de står midt i," siger Marion Mortensen.