Umiddelbart kunne det lyde som endnu en høflig ministertale, da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i går åbnede en høring om den kommunale udligning på Christiansborg.

Men bag den høflige indpakning gemte der sig en meget markant kritik af den udligningsreform, som Socialdemokratiet styrede i 2020 og reelt tvang Venstre med i.

En nærlytning af ministerens tale viser, at hun kom med en række centrale kritikpunkter af 2020-reformen:

• At reformen blev gennemført uden et analytisk grundlag. "Til gengæld er det efterhånden en hel del år siden, at udligningssystemet er blevet analyseret på tværs af alle kommunale opgaveområder, og derfor er tiden kommet til, at det hele skal sættes under lup. Vi skal have et mere velfungerende udligningssystem," hed det.
• At de mange særtilskud og knopskydninger er uheldige i 2020-reformen."Efter min opfattelse, så bør det jo også være et system med færre knopskydninger, end det vi i dag ser med en lang række også af særlige ordninger. Vi har for eksempel under betegnelsen særtilskud jo en hel række særlige tilskud forsamlet over 14 mia. kr. her i indeværende år, som det beløber sig til," sagde ministeren.
• At der ikke i reformen blev lagt en aftale om løbende evaluering af systemet. "Vi skal jævnligt tjekke det og forbedre det. Vi skal sikre, at det følger med tiden, følger med udviklingen i forhold til, hvad er det for nogle grundlæggende rammevilkår, I har i forhold til opgaver ude i kommunerne," påpegede ministeren.
• At de mange særtilskud blev låst fast, så ændringer i kommunernes rammevilkår ikke slår fuldt ud igennem i udligningen."Så skal udligningssystemet samtidig også være robust overfor udviklingen generelt i samfundsøkonomien, i udgifter i forhold til flyttemønstre og fordelingskriterier skal være objektive og upåvirkelige," hed det.

Venstre har interesse i en omfattende analyse

For at forstå Sophie Løhdes og Venstres iver for at få en omfattende, saglig og transparent analyse af udligningssystemet, så skal man tilbage til første halvår af 2020, hvor den daværende socialdemokratiske regering satte Venstre i et svært dilemma.

Forhistorien var, at udligningssystemet i 2010'erne var kommet under pres på grund af en række store reformer på især beskæftigelsesområdet og overførsler. Der var derfor lagt op til en udligningsreform i 2018, men den satte indre splid i den dysfunktionelle VLAK-regering en stopper for.

Venstre spærrede for en reform, hvor Liberal Alliances indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille ville reducere udligningen og dermed favorisere de rigeste kommuner.

Da Socialdemokratiet i 2019 fik regeringsmagten var udligningssystemet kørt endnu mere skævt, og derfor var der et stort pres for at gennemføre en udligningsreform på de to store borgmesterpartier Venstre og Socialdemokratiet. Venstre kom derfor i klemme, da Socialdemokratiet i januar 2020 spillede ud med en reform, der takket være håndholdte og skræddersyede tilskud især favoriserede Socialdemokratiske kommuner.

Venstre endte med at gå ind i et ret tumultarisk forhandlingsforløb, som reelt blot blev en studehandel om, hvilke kommuner som skulle favoriseres i det nye system. I et paradigme med begrænsede faglige analyser og en stor grad af politisk klientisme var det reelt umuligt at tage penge fra nogen bortset fra en mindre gruppe nordsjællandske kommuner.

Derfor endte partierne bag udligningsreformen med blot at hælde ekstra penge ind i systemet, så kommunerne varigt blev overfinansieret med omkring seks milliarder kroner om året - stik imod hele logikken i det kommunale finansieringssystem.

Samtidig blev alle de håndholdte og skræddersyede tilskud låst fast, og det har ifølge en analyse fra IT-konsulenthuset Dataproces betydet, at især yder- og landkommunernes stigende udgiftsbehov ikke er blevet afspejlet i udligningssystemet. Det stemmer også pænt overens med, at 26 primært yder- og landkommunerne på trods af overfinansieringen end ikke har haft mulighed for at bruge deres teknisk udmeldte servicerammer.

Transparent og faglig analyse

Det er næppe tilfældigt, at Venstre og Sophie Løhde i stadig klarere vendinger taler for en omfattende, grundig og transparent faglig analyse af udligningsystemet. Populært sagt, skal den forhindre at Venstre ender i samme defensive rolle som ved 2020-reformen.

Forhandlingerne om udligningsreformen vil komme til at køre i foråret 2028 efter et folketingsvalg. Ingen ved i dag, om Venstre på det tidspunkt fortsat vil sidde på indenrigsministerposten eller overhovedet være i regering.

Uanset om Venstre sidder på indenrigsministerposten, så vil en omfattende analyse sætte socialdemokraterne under pres. Logikken er, at den socialdemokratiske historiefortælling om "Danmark er for lille til store forskelle" og "Det er ikke postnummeret, der skal afgøre, hvilken service man får" skal tvinge Socialdemokratiet til at tage penge fra de kommuner, som får for mange penge i det nuværende system.

Venstre føler formentligt sig ret sikre på, at en faglig analyse især vil pege på, at København og muligvis de store universitetsbyer samt ikke mindst vestegnskommunerne får for mange penge. Og det er netop herfra at Venstre med stor sikkerhed vil forsøge at hente penge til at hjælpe yder- og landkommunerne.

Et hurtigt kig på fordelingen af Venstres og Socialdemokratiets kommuner baseret på borgmesterposten understreger den pointe. Som du kan se i nedenstående billeder, så vil en flytning af nogle milliarder fra især København og Vestegnen til yder- og landkommunerne være en stor sejr for Venstre.

Derfor var det næppe tilfældigt, at indenrigsminister Sophie Løhde i sin tale til høringen på mange dimensioner undsagde 2020-reformen og talte varmt for at gennemføre en reform, som er baseret på objektive analyser.

Landkortet til venstre med de røde kommuner viser, hvor Socialdemokratiet har borgmesterposten, mens landskortet til højre med de blå kommuner, viser hvor Venstre sidder på magten.