Både KL og regeringen er tilfreds med den nye ændring af selvbudgetteringen. Den nye model for selvbudgettering vil dog betyde, at især rige og fattige kommuner kan få svært ved at få en god gevinst på at selvbudgettere.

Både KL og regeringen er tilfreds med den nye ændring af selvbudgetteringen. Den nye model for selvbudgettering vil dog betyde, at især rige og fattige kommuner kan få svært ved at få en god gevinst på at selvbudgettere. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Nye regler for selvbudgettering rammer de rigeste kommuner hårdt

Det vil med de nye regler for selvbudgettering som hovedregel være en dårlig ide for de otte rigeste og de 29 fattigste kommuner at selvbudgettere. Få forklaringen her.

Udgivet: 25/02/2025

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

37 af landets kommuner skal i fremtiden tænke sig særligt godt om, inden de beslutter sig for at selvbudgettere. Årsagen er, at de skal betale så meget i udligning af en eventuel skattegevinst, at de 29 fattigste kommuner kun får lov til at beholde fem procent af en gevinst, mens de otte rigeste kommuner kun får lov til at beholde syv procent.

Resten af kommunerne beholder 25 procent.

Det betyder ifølge en ny analyse fra IT-konsulenthuset Dataproces, at det som altovervejende hovedregel ikke kan betale sig for de 37 kommuner at selvbudgettere, når de nye regler træder i kraft fra 2026. Samtidig betyder de nye regler, at de 37 kommune skal tage endnu flere forhold i betragtning, inden de beslutter sig for at selvbudgettere.

"Det afgørende nye er, at genberegningen af den kommunale udligning i fremtiden sker i forhold til statsgarantien i stedet for de faktiske beskatningsgrundlag, og dermed skal man som kommune være meget skarpe på udligningseffekten ved at selvbudgettere," siger udviklingsdirektør Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces.

Kommunerne kunne i det gamle system få en stor udligningsfri gevinst, fordi efterreguleringen af udligningen blev beregnet i forhold til det faktiske landsgennemsnit og ikke beskatningsgrundlaget i statsgarantien. Det betød, at hvis en kommune havde en stigning i beskatningsniveauet på linje med landsgennemsnittet, så mistede kommunen ikke udligning, selvom den fik en væsentlig ekstraindtægt.

I det nye regelsæt for selvbudgettering genberegnes udligningen efter tallene i statsgarantien, og dermed kommer kommunerne til at betale udligning af hele deres ekstragevinst. Og her er der stor forskel på landets kommuner.

  • De fattigste kommuner med et beskatningsgrundlag under 90 procent af landsgennemsnittet har en marginal udligning af skat på 95 procent. Med en potentiel ny gevinst af selvbudgettering op til de 90 procent kan kommunerne dermed kun se frem til at beholde fem procent af en skattegevinst selv, fordi de i forvejen fik 95 procent på udligning af skat.
  • Kommuner med et beskatningsgrundlag mellem 90 og 125 procent af landsgennemsnittet har kun en marginal skatteudligning på 75 procent og kan dermed beholde 25 procent selv.
  • De rigeste kommuner med et beskatningsgrundlag på mere end 125 procent af landsgennemsnittet har en marginal skatteudligning på 93 procent, og kan dermed kun beholde 7 procent af en ekstra skattegevinst.

Rammer rigeste kommuner hårdest

I og med at langt de fleste fattige kommuner alene har valgt at selvbudgettere i 2025 for at reducere deres tab, så vil de 37 kommuner med de laveste beskatningsgrundlag kun i meget sjældne tilfælde vælge at selvbudgettere i det nye system. Ganske enkelt fordi systemet netop sikrer, at ingen vil tabe mere end 250 kroner pr. indbygger ved at vælge statsgarantien.

Som du kan se i nedenstående tabel, så vil de fattigste kommuner kun yderst sjældent blive ramt af, at udligningen i fremtiden genberegnes ud fra statsgarantien, men de kan på grund af deres øvrige forhold nogle få gange vinde på grund af den høje udligning.

Det er lige modsat for de rige kommuner med et beskatningsgrundlag over 125 procent af landsgennemsnittet. Her er kommunerne meget ofte bliver ramt af den høje udligning, som ændrer en potentiel gevinst på selvbudgettering til et tab. I enkelte tilfælde kan det dog stadig betale sig for de rige kommuner at selvbudgettere.

Sådan har vi gjort

Analysen fra Dataproces har beregnet effekten af de nye regler for selvbudgettering på basis af de faktiske tal fra 2021-2023 og på baggrund af seneste prognoser for 2024 og 2025. Det er af beregningstekniske årsager forudsat, at alle kommuner selvbudgetterer.

Hvis en kommune har værdien 1 i skemaet (de mørkerøde farver), så betyder det, at kommunen ville vinde i det nye system, hvis ikke de havde den særlige høje udligningsgrad for fattige og meget rige kommuner.

Hvis en kommune har værdien 0, så ændrer den høje udligningsprocent ikke på om kommunen kunne have opnået en gevinst eller ej.

Sidst opdateret: 25/02/2025 - 11:47

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]