"Hvis man i forvejen synes, at ældreplejen er for skrabet, og man havde håbet på, at den ville blive bedre i fremtiden, så er der en god chance for, at man må skyde en hvid pil efter det."

Sådan lyder det fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Danmark står over for en historisk omstilling af de offentlige finanser. Med krigen i Ukraine og den amerikanske præsidents udmelding om, at Europa må tage større ansvar for egen sikkerhed, er der sat turbo på planerne om at hæve forsvarsudgifterne markant. Der er ikke råd til det hele, og ifølge professoren får det selvfølgelig konsekvenser for ældreområdet.

"Hvis nogle politikere påstår det modsatte, så passer det simpelthen ikke, for pengene kan kun bruges én gang. Og når vi bruger dem på forsvaret – som vi er nødt til – er der nogle ting, vi dermed ikke kan gøre," siger han og tilføjer:

"Ældreområdet er et af de områder, hvor der er stort pres, et stort behov og stor politisk bevågenhed. Så hvis vi havde haft flere penge, ville ældreområdet givetvis være blevet løftet. Det er meget, meget tvivlsomt, om det kan blive det nu."

Nye prioriteringer i velfærdssamfundet

Det er endnu uvist, hvor mange procent af Danmarks bruttonationalprodukt (bnp), der fremover skal bruges på forsvaret. Ifølge Nato's beregninger brugte Danmark 2,4 procent af bnp på forsvaret i 2024. Men for bare et par år siden lå vi lå helt nede omkring 1,2 procent. Ikke desto mindre har statsminister Mette Frederiksen (S) udtalt, at det bliver tættere på fem procent end to.

Hver enkelt procent af bnp svarer til 30 milliarder kroner. Det er tommelfingerreglen, oplyser Per Nikolaj Bukh og forklarer, at ældreområdet - lidt afhængigt af, hvordan man gør det op - tilsammen udgør lidt over 60 milliarder kroner.

"Det er bare for at sige, hvor mange penge vi taler om," siger han.

"Uanset om det bliver fem procent eller ej, så bliver det jo mindst tre procent, og konsekvensen er den samme, nemlig at der skal foretages nogle nye former for prioriteringer i velfærdssamfundet. Det betyder, at vi skal skrue på flere håndtag."

Kan vi skaffe flere indtægter til staten, for eksempel ved at skrue på pensionsalderen, så folk arbejder længere? Og kan vi hæve nogle skatter? Det er ifølge professoren de to vigtigste håndtag. Men, siger han:

"Det kan slet ikke lukke hele hullet. Det her er ikke bare små prioriteringer, det er prioriteringer på den helt store skala, som kommer til at kunne mærkes."

Grund til bekymring

Hvor sparekniven skal bruges, vides ikke endnu. Det er en politisk prioritering, men hvis Per Nikolaj Bukh skulle give et bud, tror han, at politikerne vil være meget tilbageholdende med at skære ned på kernevelfærden – altså decideret skære ned på niveauet, som vi kender det i dag.

Er der alligevel en reel grund til bekymring for kvaliteten af pleje og omsorg for ældre?

"Ja, der er bestemt god grund til bekymring. Uden de ekstra udgifter – som i realiteten kan ende med at koste 100 milliarder kroner mere om året end normalt – kunne pengene være brugt anderledes," siger Per Nikolaj Bukh, som har svært ved at forestille sig, at ældreområdet ikke ville have været en af de højeste prioriteter.

Selv om der er grund til bekymring, mener han ikke, at der er grund til at gå i panik. Det skal man slet ikke, men man skal være realistisk og forstå, at der ikke er udsigt til et markant løft af ældreplejen. Tværtimod.

"Det mest realistiske politisk set er, at der ikke vil ske en markant forringelse, men heller ikke en væsentlig forbedring. Det handler om at fastholde kvalitetsniveauet – altså det faktiske serviceniveau per ældre. Men man vil ikke opleve, at der bliver renere i ens hjem. Det tror jeg simpelthen ikke er realistisk at prioritere i forhold til alle de andre ting, der også skal prioriteres – især med de ekstraordinære forsvarsudgifter, vi står overfor," siger Per Nikolaj Bukh.

"Det er jo et absurd stort beløb, og det får konsekvenser."

Selv om der er grund til bekymring, mener han ikke, at der er grund til at gå i panik. Det skal man slet ikke, men man skal være realistisk og forstå, at der ikke er udsigt til et markant løft af ældreplejen. Tværtimod.

"Det mest realistiske politisk set er, at der ikke vil ske en markant forringelse, men heller ikke en væsentlig forbedring. Det handler om at fastholde kvalitetsniveauet – altså det faktiske serviceniveau per ældre. Men man vil ikke opleve, at der bliver renere i ens hjem. Det tror jeg simpelthen ikke er realistisk at prioritere i forhold til alle de andre ting, der også skal prioriteres – især med de ekstraordinære forsvarsudgifter, vi står overfor," siger Per Nikolaj Bukh.

"Det er jo et absurd stort beløb, og det får konsekvenser."