Kommuner og regioner skal ikke nødvendigvis frygte stramme økonomiaftaler i 2026, hvis Venstres politik om, at der skal ske massive investeringer i forsvar og klimasikring i fremtiden, bliver til virkelighed.

"For mig er det her ikke enten-eller. Det er både-og. Men udgangspunktet er, at vi bliver nødt til at anstrenge os mere for at gøre samfundskagen større i Danmark. Vi har for lidt fokus på, hvordan Danmark kan blive et rigere samfund. I bund og grund kan man vel sige det på den måde, at de fleste politikere på Christiansborg, de har sort  bælte i at bruge penge, men de har ikke sort bælte i at skaffe de økonomiske forudsætninger for, at samfundskagen bliver større. Det er det, jeg gerne vil," understreger partiformand, forsvarsminister og vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V) over for NB-Økonomi til et pressemøde på Venstres landsmøde lørdag.  

Mens Troels Lund Poulsen har svært ved at forestille sig, at der skal være råd til både bedre pensioner samt milliardbeløb til forsvar og klimasikring, så mener han godt, at der kan blive råd til gode økonomiaftaler. Dermed lægger han sig med omkring et år til kommunal- og regionrådsvalg tæt op ad statsminister Mette Frederiksens (S) udmelding fra S-kongressen i september, hvor hun sagde, at "én rigtig god økonomiaftale ikke er nok".

Partiformanden sammenligner det med diskussionen om skattelettelser og velfærd, hvor der ifølge ham er råd til begge dele. Ligesom han ikke accepterede snakken om skattelettelser eller velfærd, vil han tilsyneladende heller ikke acceptere "forsvar eller velfærd."

"Jeg synes, det er en falsk præmis, hvis man stiller det op på dem måde, at det enten er lettelser på skatteområdet eller velfærd. Det er næsten det, der er mest smukt ved denne regering, det er, at den myte, vi har haft i tyve år i dansk politik, den er punkteret fuldstændig," siger han og tilføjer:

"Fordi vi både har kunnet styrke og forbedre vores velfærd og investere massivt i en lang række områder og givet kommuner og regioner nogle bedre økonomiske vilkår, og så har vi samtidig lettet skatten."

KL kan frygte stramme økonomiaftaler

Formanden for KL, Martin Damm, kan godt frygte, at de store investeringer i forsvar kan gå ud over økonomiaftalerne, men slår også fast, at den problemstilling kan man løse på flere måder.

Frygter du, at det for KL kan betyde lidt strammere økonomiaftaler fremover, hvis så store midler skal bruges til forsvar og klimasikring? 

"Det kunne det godt blive alt andet lige. Men man kan jo også generere  nogle indtægter og skabe noget vækst, der gør, at man kan betale regningerne. Så man kan angribe den problemstilling på mange måder," siger Martin Damm til NB-Økonomi.

Kommunerne fyldte ellers stort set intet i Troels Lund Poulsens landsmødetale - i hvert fald ikke direkte. Han fik kun sagt dette til allersidst:

"Jeg glæder mig til at møde danskerne igen, når vi skal til kommunal- og regionsrådsvalg om et år".

Flere V-borgmestre til landsmødet peger dog på, at lige præcis forsvar og klimasikring i høj grad er relevante for kommunerne. Det er Martin Damm enig med sine borgmesterkollegaer i.

"Klimatilpasningen har vi selv kaldt på i årevis fra KL, så det hilser vi meget velkomment, hvis der bliver taget et større nationalt ansvar for klimasikring af Danmark. For det kan den enkelte lodsejer eller den enkelte kommune ikke gøre," siger Martin Damm.

Derfor kan både forsvar og klimasikring ende med at komme med i forhandlingerne til de kommende økonomiaftaler på lige fod med demografi og det specialiserede socialområde, og som man tidligere har set, at covid og ukrainske flygtninge har været det.  

"Ja, så skal der aftales midler til det," siger Damm.