De kommuner, der ikke kom med på selvbudgetteringstoget for 2024 og 2025, har med den nye aftale mellem KL og regeringen fået endnu en tilkendegivelse af, at der kommer en løsning på den monsterregning, de ellers har været stillet i udsigt.

I forbindelse med aftalen om selvbudgetterings fremtid skriver regeringen, at det er dens intention, at kommunerne der valgte statsgarantien ikke skal stilles dårligere, end hvis de havde valgt selvbudgetteringen.

Dermed kan både de 16 kommuner der valgte statsgarantien for 2024, og de to kommuner der valgte den for 2025, se frem til at få reduceret deres tab markant. Hvordan redningsplanken konkret skal udmøntes, vides dog ikke med sikkerhed endnu.

Største forskelle for 2024

Forskellene mellem tab og gevinster er størst, når det kommer til 2024. Her var det hele 16 kommuner, der holdt fast i statsgarantien, hvilket betød, at de stod til en samlet regning på et sted imellem 850 mio. kr. og en lille milliard. Derfor er ændringerne også større for de kommuner, der skal være med til at betale omvalget, end det er tilfælde for 2025. Herunder kan du se en prognose for effekten, hvor alle kommunerne har selvbudgetteret.

(Artiklen fortsætter under kortet.)

Forskellene er mindre dramatiske når det kommer til 2025. Her er det kun to kommuner, Lemvig og Læsø, der valgte statsgarantien. Derfor bliver konsekvenserne for de restende kommuner heller ikke ligeså store som for 2024.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Kassen bliver afgørende de næste par år

Men selvom de statsgaranterede kommuner altså har fået lov at vælge om, så ligger der stadig betydelige selvbudgetteringsregninger og venter, når regnestykket skal gøres op i 2027 og 2028. Derfor skal de kommuner der kan notere sig et tab i begge år værne ekstra godt om deres kasse, hvis ikke de skal ende med ryggen mod muren og begrænsede midler til at håndterer andre udfordringer, der måtte dukke op.

Herunder kan du se de seneste likviditetstal fra 2024 for tredje kvartal.