Tirsdag blev KL og regeringen enige om et nyt sæt spilleregler for selvbudgettering.

I hovedtræk begrænser aftalen de gevinster man kan opnå ved selvbudgettering. Her er der nu et loft på maksimalt 1,5 mia kr. Aftalen begrænser dermed også de tab man evt. vil få ved at benytte statsgaranti-modellen.

Nu reagerer borgmestrene, som NB-Økonomi har talt med.

Vækstkommune: Vi er godt tilfredse

Men selv om det nu er slut med, at vækstkommuner kan få store økonomiske gevinster på bekostning af de øvrige kommuner, fordi den nye aftale også betyder, at kommuner på statsgarantien maksimalt kan miste 250 kroner pr. indbygger om året, så er Ole Vind (V), borgmester i vækstkommunen Hedensted, begejstret for den nye aftale:

"Jeg synes, det er fornuftigt, at vi fortsat kan selvbudgettere. Det, var jeg bekymret for, var forsvundet for os, men nu ser det ud til, at det er landet, så vi stadigvæk kan selvbudgettere. Det er vigtigt for en vækstkommune som vores, fordi vi ikke har nogen stor pengetank, og samtidig vækster vi med mange indbyggere hvert år, det giver en masse udfordringer på velfærd, men det hjælper selvbudgettering os med, så vi bedre selv kan ramme den her udvikling. Så jeg hilser det velkommen, at selvbudgettering stadig er en mulighed," siger han til NB-Økonomi.

Et nye element i aftalen er også, at kommuner, der fremover vil selvbudgettere, de skal kun se på udviklingen i folketallet i deres egen kommune i forhold til, om de forventer at få en markant bedre udvikling end forventet for hele landet i statsgarantien.

"Selvfølgelig er der nogle begrænsninger for, hvordan vi nu kan selvbudgettere, men der er også det element, at det nu mere er kommunens egne tal, der bliver afgørende for, hvordan selvbudgettering vil se ud - frem for en økonomisk vækst i samfundet, og i de andre kommuner. Det synes jeg egentlig er et meget positivt element, siger Ole Vind, Borgmester, Hedensted Kommune.

Aftalen skal minimere antallet af selvbudgetteringskommuner

Med den nye aftale forventes antallet af selvbudgetterende kommuner at falde markant i 2026. Dermed bliver selvbudgettering primært attraktivt for kommuner, der forventer en væsentligt bedre udvikling i folketallet end forudsat i statsgarantien.

Den nye aftale er resultatet af, at der var en voksende utilfredshed med selvbudgetteringsordningen blandt mange kommuner, og en udløber af at regeringen i november sidste år satte et tidligere forslag om helt at afskaffe selvbudgettering på pause.

Lolland: Det er er stadig et dårligt system

En vigtig effekt af det nye system er, at kommunerne på statsgarantien maksimalt kan tabe cirka 250 kroner pr. indbygger på grund af regulering af balancetilskuddet som følge af gevinster hos selvbudgetterende kommuner. Det er dog ikke noget, der gør Holger Schou (S), borgmester i Lolland Kommune, særlig glad for den nye aftale:

"Jeg har i tre år nu råbt op om, at selvbudgetteringssystemet er et dårligt system. Jeg kan simpelthen ikke forlige mig med tanken om, at når nogle kommuner vinder, så er der nogen, der risikerer at tabe. Den her nye aftale minimerer skaderne, men det er grundlæggende stadig et dårligt system, som jeg mener bør laves helt om. Det kan ikke være rigtig, at hvis jeg afgiver to lønmodtagere til nabokommunen, og får en borger på kontanthjælp, så bliver den nabokommune belønnet, hvis de selvbudgetterer, og vi bliver straffet," siger Holger Schou.

I Lolland Kommune har man kun valgt selvbudgettering for at minimere skaden ved at vælge statsgaranti-modelen. Men man er ikke klar til endnu at lægge sig fast på hverken den ene eller den anden model for 2026:

"Jeg har nogle dygtige økonomifolk, og vi sætter os nu ned og ser på, hvis vi vælger den ene model, hvad er scenariet så? Og hvis vi vælger den anden model, hvad er scenariet så? Og så er det jo op til byrådet i sidste ende at vælge en model", siger Holger Schou.