Hvis alle kommunerne indførte dækningsafgift på erhvervsejendomme, så ville det polstre kommunekasserne med yderligere 1,8 mia. kroner i 2030.

Det oplyser Skatteministeriet i et svar til folketinget, stillet af indenrigsordfører Carl Andersen (LA).

Spørgsmålet lyder "Kan ministeren oplyse den potentielle provenueffekt før og efter tilbageløb og adfærd på kommuneniveau ved at indføre en dækningsafgift på 10 promille fra 2030?"

Her er ministeriet kommet frem til, at indtægterne fra erhvervsskatten ville stige fra 3 mia. kr. til 4,8 mia. kr.

Regneeksemplet er dog yderst usikkert, og ministeriet oplyser, at "det er på den baggrund ikke muligt at skønne med tilstrækkelig præcision over en kommunespecifik virkning".

I stedet har man taget udgangspunkt i et eksempel, hvor grundvurderingerne gennemsnitligt er den samme i de kommuner, der i dag ikke opkræver dækningsafgift, som i de kommuner, der i dag opkræver afgiften.

Sådan kommer ministeriet frem til de 1,8 mia. kr., der efter tilbageløb ville være 0,9 mia. kroner. Med i beregningen er ikke den forøgelse det ville medføre, hvis de kommuner der i dag opkræver dækningsafgift, opkrævede den højst mulige sats på 10 promille.

Med i regnestykket er heller ikke den modregning i balancetilskuddet, som en øget indtægt ville medføre. Da der ikke er nogen udligning på dækningsafgift af private erhvervslejemål, vil modregningen derfor ramme de kommuner, hvor indtægterne ikke er store nok til at modsvare en tilsvarende regulering.