Det har styrket motivationen og givet en følelse af større faglig frihed blandt de fleste af de medarbejdere, der er en del af de såkaldte velfærdsaftaler.

Det viser en rapport fra VIVE, der har evalueret frisætningen af de syv deltagende kommuner, tre år efter forsøgene blev sat i gang.

Det er specielt mere decentral frihed der styrker motivationen og giver både ledere og medarbejdere et større fagligt råderum.

”Arbejdet bygger på en større tillid end tidligere. Det viser sig blandt andet ved, at kommunalpolitikere og forvaltning i højere grad tager stilling til de overordnede mål for det enkelte velfærdsområde, mens de i mindre grad blander sig i hverdagen på den enkelte institution,” udtaler Ulf Hjelmar, professor MSO i VIVE, til rapporten.

For tidligt at konkludere på kvaliteten

Målet med velfærdsaftalerne er at skabe bedre rammer for produktionen af velfærd og øge kvaliteten for den enkelte borger. Men det er dog endnu for tidligt at konkludere, hvad frisættelse betyder for borgerne, vurderer Ulf Hjelmar.

Ifølge rapporten har der heller ikke været målbare forringelse i borgernes vurderinger af den service, de modtager.

På dagtilbudsområdet er der en oplevelse af generel høj kvalitet med mindre negativ ændring i forsøgsperioden for børn i udsatte positioner. Medarbejderne, der har arbejdet med velfærdsaftalerne, har oplevet øget trivsel

På folkeskoleområdet er der positive indikationer for elever med lav motivation i undervisningen, og særligt ledere oplever øget trivsel. Der ses ikke markante forskelle i forsøgsperioden i forhold til det faglige niveau i afgangsprøverne, elevtrivsel og elevfravær.

På ældreområdet er oplevelsen et mindre kvalitetsløft for de ældre og øget arbejdsglæde for medarbejderne som følge af velfærdsaftalen. Det mindre samlede kvalitetsløft dækker over medarbejdernes oplevelse af, at nogle ældre har modtaget en mærkbart bedre service som følge af forsøgsaktiviteterne, mens andre af kommunens modtagere af ældrepleje i mindre grad har været påvirket af forsøgsaktiviteterne