Selvom kommunerne i 2025 fik den bedste økonomiaftale i 15 år, så mangler de stadig 3,9 mia. for at være på niveau med 2018.

Det viser en opgørelse, som NB-Økonomi har lavet.

Fordi skiftende regeringer ikke har kompenseret kommunerne for udgiftsstigningen på handicapområdet, så mangler kommunerne reelt 3,9 mia. kr. i 2025, hvis de skulle have samme niveau som i 2018. Penge, der ude i kommunerne er taget fra almenområdet i stedet. Først med økonomiaftalen for 2025 har det været muligt for kommunerne at mindske det samlede tab, for første gang i fire år.

Både Venstre og Socialdemokratiet har sidste år meldt ud, at der bør være råd til en god økonomiaftale for 2026. I mellemtiden lurer markant forhøjede forsvarsudgifter. Derudover er det endnu ikke lykkes regeringen at få styr på de stigende udgifter på det specialiserede socialområde, som forventes at fortsætte op både i 2025 og til næste år.

Selv med en lige så gunstig økonomiaftale i 2026 som i 2025, vil regeringen ikke kunne gå ud at sige, at velfærden nu er løftet over niveauet i 2018, fordi der stadigvæk er det store efterslæb på socialområdet. KL kaldte økonomiaftalen for 2025 et "sporskifte", så de har en forventning om, at man fra 2026 og frem kan begynde gradvist at få dækket noget af det efterslæb samt de stigende udgifter på socialområdet i årene frem.

Fire år med fald

Selvom kommunerne næsten har neutraliseret deres store PL-tab fra 2022 i perioden, så har det reelle løft af servicerammen ikke være nok til at følge med udviklingen i udgifterne til det specialiserede socialområde.

Herunder kan du se kommunernes løft i servicerammen, løftet til demografi, udviklingen på det specialiserede socialområde, og tabet eller gevinsten fra PL-skønnet, opgjort hvert på hvert år.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

At holde hånden under velfærden, eller ej

Derfor har det fra flere dele af kommunedanmark vakt kritik af regeringen, at finansieringen ikke er fulgt med, i takt med at netop udgifterne til det specialiserede socialområde steg kraftigt. I samme periode understregede regeringen nemlig ofte, at den med sin første politik og økonomiaftalerne holdt hånden under velfærden. En fortælling som mange borgmestrene ikke kunne genkende eller var direkte uenige i.

Men med truslen om inflation hængende over hovederne, lykkedes det dengang regeringen at indgå relativt beskedne økonomiaftaler. En udvikling, der først for alvor vendte med aftalen for 2025. Et stort løft af servicerammen og en inflationsgevinst de seneste to år har medført, at kommunerne for første gang i mange år har forbedret deres økonomiske udgangspunkt.

Derfor er der dog stadig et stykke vej, før kommunerne er tilbage til 2018-niveau.I tabellen herunder kan du se kommunernes akkumulerede løft siden 2018.

Det skal bemærkes, at tallene for udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområdet er en prognose. Hvis det skulle lykkes kommunerne at neutralisere, eller i hvert fald reducere udgiftsstigningen, så vil de i sagens natur opnå et endnu større samlet løft fra 2025.

(Du kan læse mere om metoden i faktaboksen under tabellen.)