Selvom regeringen holder sine ønsker til en kommende reform af den kommunale udligning tæt til kroppen, så løfter indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et svar til Folketinget endnu en lille flig af, hvad kommunerne kan vente sig, når regeringen til sommer offentliggør kommissoriet for den analyse, som vil slå de første streger til det nye udligningssystem

Løhde oplyser, at den kommende analyse af udligningssystemet skal "medvirke til et system, som afspejler udviklingen i kommunerne, er robust og understøtter hensigtsmæssige incitamenter i kommunerne," som det hedder i svaret til indenrigsordfører Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Det er næppe tilfældigt, at Indenrigsministeren nævner de tre forhold. De er særligt interessante i forhold til den meget udskældte 2020-reform af følgende grunde:

"afspejler udviklingen i kommunerne": En af hovedkritikpunkterne af 2020-reformen var, at den ikke forbedrede systemets evne til at opfange ændringer i kommunernes udgiftsbehov. Senest har en analyse fra Dataproces vist, at det nuværende udligningssystem kun er i stand til at opfange 45-46 procent af et stigende udgiftsbehov i yder- og mellemkommuner.

"er robust": Udligningsreformen i 2020 blev aldrig testet for robustheden - altså hvordan den ville reagere overfor ændringer i kommunerne. Alene det forhold, at regeringen mindre end fire år efter reformens ikrafttræden har været nødt til at udbetale store ekstraordinære særtilskud til kommunerne, vidner om en reform, som har været alt andet end robust.

"understøtter hensigtsmæssige incitamenter i kommunerne": Det nuværende udligningssystem har fået massiv kritik for, at det giver kommunerne økonomiske incitamenter, som ofte er i direkte modstrid med samfundets interesser. Det peger i retning af, at regeringen blandt andet vil se på fordelingen af selskabsskatter og kriteriet om borgere udenfor arbejdsmarkedet.