Regeringens udmelding om, at den støtter kravet om en bred og grundig analyse af tilskuds- og udligningssystemet kan nemt ende med at blive en af de vigtigste udmeldinger om kommunernes økonomi i år - ja måske i flere år.

Selvom alle borgmestre formentligt glæder sig over, at regeringen dermed imødekommer de krav, som KL fredag sendte til regeringen, så er der stor forskel på, hvor meget de enkelte borgmestre har at glæde sig over, hvis de lene kigger ned i deres egen kommunekasse, og glemmer deres fælles interesse i et fair og gennemskueligt udligningssystem.

Forklaringen er, at der per defintion er kommuner som vinder og taber på hver eneste skævhed i tilskuds- og udligningssystemet. Hver gang en skævhed indgår i analysearbejdet, så er der en chance eller risiko for, at politikerne vil fjerne den skævhed ved den reform af udligningsystemet, som de skal aftale i foråret 2028.

Det er en risiko for de kommuner, som tjener på skævheden, og en chance for de kommuner, som taber på den konkrete skævhed.

Størst risiko for hovedstadskommuner

For at forstå det samlede billede er det vigtigt at skelne mellem tilsigtede og utilsigtede skævheder i udligningssystemet.

Populært sagt er de tilsigtede skævheder kendetegnet ved, at politikerne med oprejst pande vil forsvare dem og fastholde dem i systemet. Men udfordringen kan blive, at des mere spotligth der kommer på en skævhed, des større er risikoen for at politikerne bakker og ikke længere vil forsvare den.

En af de største indbyggede skævheder i det nuværende udligningssystem er, at den fattigste halvdel af hovedstadskommunerne får en særlig kompensation, som reelt har videreført den meget udskældte hovedstadsudligning i det tidligere system. Hovedstadsudligningen skulle sikre, at forskellene i skat og service mellem hovedstadskommunerne ikke blev så stor, at alle de rige og socialt stærke samlede sig i nogle kommuner, mens alle de fattige og socialt svage endte i andre kommuner, som så i værste fald ville udvikle sig til ghetto-kommuner, som man kender fra eks. Paris.

Den anden store skævhed handler om, at der kun er 50 procent udligning på selskabsskat mod op til 95 procent udligning på person- og ejendomsskatter. Argumentet har været, at det skulle motivere kommunerne til at udvikle erhvervsområder på bekostning af natur og boligbyggeri.

Men udfordringen er, at næsten alle indtægter fra selskabsskatter i dag kommer fra finans-, energi- og medicinvirksomheder. Det favoriserer derfor et lille antal kommuner, som primært ligger i hovedstadsområdet.

Hvis en analyse af udligningssystemet ender med at gøre effekten af de to skævheder meget tydelige, så er der naturligvis en risiko for, at politikerne ikke længere vil forsvare dem og derfor fjerner de to skævheder til skade for især en stor del af hovedstadskommunerne.

Modsat vil langt de fleste provinskommuner tjene på en afskaffelse af de to skævheder.

Brede analyse kan blive gambling for mange kommuner

Hvis der kommer en bred og grundig analyse, som især indenrigsminister Sophie Løhde (V) lover, så kan det ende som lidt af en gambling for mange kommuner - hvis de alene ser på egne økonomiske interesser.

Udover de særlige tilskud til hovedstadskommuner, så blev der i 2020 reformen fordelt et milliardbeløb til en række kommuner. Det skete uden faglige analyser og primært ud fra relativt subjektive opfattelser hos parierne bag udligningsreformen. Nu vil en analyse så afsløre, hvilke af de subjektive opfattelser, som kan tåle en faglig analyse, og hvilke der var fejlskud eller politiske tildelinger.

Derudover indeholder udligningssystemet en række skævheder, som ingen i dag har et samlet overblik over effekten af. Årsagen er den simple, at systemets hovedmotor ikke er blevet justeret i forhold til de store demografiske og sociale forandringer, som kommunerne har gennemgået siden kommunalreformen.

Så derfor er den enkle konklusion, at gennemførelsen af en bred og grundig analyse med stor sikkerhed vil komme til at påvirke mange kommuner. Udfordringen er bare, at vi først ved præcist hvem der risikerer at tabe og vinde, når Finansieringsudvalget formentligt i i januar 2028 offentliggøre den store analyse.