Andelen af førtids- og seniorpensionister vokser nu hurtigere i bykommunerne, end i det resterende kommunegrupper. Dermed ser det ud til, at foden er fjernet en smule fra den speeder, der ellers har drevet en af de helt store skævvridere af kommunedanmark.

Det viser en opgørelse, som NB-Økonomi har lavet.

Indtil nu har særligt bykommunerne ellers kunne noterer sig en markant lavere vækst i ydelserne end andre, men for første gang siden reformen, er det nu netop denne kommunegruppe der har overtager førertrøjen. Selvom den skæve udvikling altså nu er bremset for flere kommunernes vedkommende, så er det dog stadig bykommunerne der har den laveste andel af borgere på tidlig tilbagetrækning.

Udviklingen i før- og seniorpension har stor indflydelse på kommunernes økonomi, da statens refusion af udgifterne falder fra 80 til 20 pct., allerede efter et år.

Derfor har selv en mindre afvigelse i andelen af borgere på de to ydelser en stor effekt på kommunernes budgetter.

Første gang siden reformen

I 2024 steg andelen af borgere på senior- og førtidspension hurtigst i bykommunerne, og det er første gang siden refusionsreformen i 2015. I de seneste år før 2024 er andelen af borgere på de to ydelser især steget i mellemkommuner og mindre bykommuner.

I grafen herunder kan du se udviklingen kommunetyperne imellem, opgjort i procent. Særligt i perioden 2022-2023 steg andelen af borgere på tidlig tilbagetrækning meget udenfor byerne. Det skete samtidig med, at den procentuelle udvikling i de større byer faktisk var nedadgående i forhold til tidligere. Dermed steg både andelen og udviklingen mere og mere geografisk skævt i den periode. (Du finder en oversigt over kommunetyper nederst i artiklen).

(Artiklen fortsætter under grafen)

Det samme mønster træder frem, hvis man ser på en indekseret udvikling siden den seneste udligningsreform. I tabellen herunder, ses udviklingen i kommetypernes andel af borgere på tidlig tilbagetrækning med udgangen af 2020 som indeks 100. Udviklingen imellem kommunetyperne er forholdsvis stabil det første år efter udligningsreformen. Herefter løber de resterende kommunetyper fra bykommunerne. Herefter stabiliserer udviklingen sig igen igennem 2024, hvor bykommunernes andel af borgere på senior- eller førtidspension endda stiger lidt mere end de i resterende kommunetyper .

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Stadig stor forskel på land og by

Men selvom forskellene i udviklingen er aftaget, så er der dog stadig stor forskel på, hvor stor en andel af en befolkningen der er på tidlig tilbagetrækning i kommunetyperne. Bykommuner har stadig den mindste andel af borgere på enten senior- eller førtidspension.