Af: Thomas Møller Palner, økonomi-, personale- og it-direktør i Hedensted Kommune

Politik handler om fordeling af ressourcer, og da den kommunale økonomi med et årligt beløb på omkring 500 milliarder kroner udgør næsten halvdelen af den offentlige sektors økonomi, er der en kæmpe politisk dimension i det komplekse kommunale udligningssystem.

Hvert år fordeles enorme beløb på tværs af landets kommuner, men på en facon der i disse år skævvrider kommunedanmark mere og mere. Det flugter ikke med de politiske og faglige hensyn bag udligningssystemet. På den baggrund hilses en ambitiøs kommunal udligningsreform velkommen fra mange sider.

Her følger et hovedønske til indholdet af kommissoriet og organiseringen af denne suppleret af en række dilemmaer, som jeg vurderer bør balanceres i forbindelse med en kommende kommission og efterfølgende udligningsanalyse og -reform:

Behovet for en ambitiøs udligningsreform, der ser på det samlede finansieringssystemUdligningssystemet beskæftiger sig med tre økonomiske hovedområder: Kommunernes samlede udgifter (udgiftsbehov), deres indtægter og særtilskudsordninger.

Der er denne gang behov for en uvildig ekspertkommission, ikke bare et finansieringsudvalg som det, regeringen plejer at nedsætte på dette område. Finansieringsudvalget er – viser erfaringen - alt for præget af det politiske og administrative hierarki, hvilket har ført til et tilskuds- og udligningssystem, som er gået helt i stykker.

En ekspertkommission, ledet af nationale vidensinstitutioner, herunder fra universiteterne, bør i stedet fremadrettet vurdere alle tre områder i deres sammenhæng. Dette vil sikre et langt mere fagligt og transparent kommunalt finansieringssystem, som i højere grad fungerer efter hensigten.

Når denne politiske uafhængighed for arbejdet med et nyt kommunalt finansieringssystem er sikret, vil jeg fremhæve tre centrale pejlemærker og dilemmaer, som det fremtidige finansieringssystem bør tage i betragtning og balancere:

• Særtilskud og særlige udligningsordninger bør begrænses til et minimum, da de ofte fungerer som lappeløsninger, som går ud over transparensen og koblingen af de faglige og økonomiske incitamenter. Når dette er sagt skal systemet naturligvis baseres på valide, ajourførte og tidssvarende data- og datakriterier. Dette sker i en række tilfælde ikke i dag, men er oplagt at få indarbejdet i et mere fagligt og sagligt finansieringssystem, som samtidig er gjort langt mere gennemsigtigt og enkelt.
• Derudover skal der på samme vis være fagligt og økonomisk helhedsperspektiv på tværs af velfærdsområder som uddannelse, sundhed og socialt arbejde. Uden skæve incitamenter. Der er en tendens til at specialområderne udhuler ressourcerne på normalområderne, men det er fortsat usikkert om det fagligt og økonomisk fungerer efter hensigten. Helhedssyn og klart politisk ansvar for opgaver og økonomi skal således modvirke sektorhensyn og kassetænkning, så dette ikke sker på bekostning af de rigtige faglige og økonomiske løsninger for borgere, virksomheder og samfundet generelt.

• Derfor bør forudsigelighed og stabilitet prioriteres højere end aktualitet, hvis jeg skal vælge, da det vil gøre budgetlægningen mere strategisk og langsigtet. Ligesom det i højere grad skal kunne sikre, at de nationale økonomiaftaler også rammer nogenlunde som intenderet og ensartet i både gode og dårlige tider. I hele kommunedanmark.