Ifølge vismændenes beregninger er råderummet op mod 25 mia. kr. større end regeringens estimat fra august 2024. Dengang nåede Finansministeriet frem til et økonomisk råderum på 39 mia. kr., men det opskriver vismændene altså til 64 mia., ifølge Det Økonomiske Råd (DØR).

Det økonomiske råderum udgør rammen for, hvad der kan bruges af penge på nye politiske initiativer, uden at det går ud over den finanspolitiske holdbarhed. Det bliver derfor vigtigt, om Finansministeriet er mere eller mindre enig i DØR's nye beregninger.

En så kraftig opskrivning kan nemlig betyde, at der kommer gang i den politiske kreativitet, hvad enten det handler om skattelettelser, flere penge til velfærd eller noget helt tredje.

Maner dog til besindighed

Selvom vismændene opskriver deres forudsigelser for råderummet, så advarer de samtidig imod at bruge alle pengene med det samme, fordi ny viden om de grundlæggende forudsætninger kan få resultatet af regnestykket til at falde igen. Selvom råderummet løbende er blevet opjusteret på det seneste, kan der dukke "negative overraskelser" op, som det bliver beskrevet i rapporten.

Overvismanden Carl-Johan Dalgaard udtaler i en pressemeddelelse:

”Råderummet kan billedligt sammenlignes med en skønnet friværdi i en ejendom. Skønnet kan give boligejeren ro i maven, men enhver ved, at det ikke giver flere penge på ens konto her-og-nu. De fleste tænker sig derfor rigtig godt om, inden de belåner hele den skønnede friværdi, da den jo kan forsvinde igen ligeså hurtigt, som den er opstået. Det finanspolitiske råderum bør omgås med tilsvarende omtanke.”

Højere selskabsskatteindtægter

Vismændenes nye beregning af råderummet afviger på flere poster fra regeringens - både i opad- og nedgående retning. Den største enkeltpost i forklaringen af forskellen er forholdsvis teknisk, nemlig nettorenteindtægterne. 11 mia. kr. skyldes, at DØR forudsætter både et højere afkast og en større offentlig formue.

Kapitalindkomstskatter bidrager med 8 mia. kr. Der har været en tendens til at undervurdere indtægter fra selskabsskat og kapitalindkomstskat, så metoden er ændret, så der bedre tages højde for, at virksomhedsejerne i nogle typer virksomheder får en større andel af værdiskabelsen og dermed betaler mere i selskabsskat. Den nye beregning af selskabs- og aktieindkomstskat giver en forøgelse af råderummet på 14 mia. kr., mens pensionsafkastskatteindtægterne er nedjusteret med 6 mia. kr.

De kommuner, der har glæde af selskabsskatten, kan altså se frem til en yderligere gevinst i de kommende år, samtidig med at de øvrige kommuner vil miste finansiering som følge af modregningen i bloktilskuddet.

Kun midlertidig gevinst af afskaffelsen af Store Bededag

I den modsatte retning trækker det, at DØR ikke indregner en permanent effekt på den gennemsnitlige arbejdstid af afskaffelsen af Store Bededag. Finansministeriet har lagt ind i sine beregninger, at danskerne varigt øger deres arbejdstid og derfor styrker statsfinanserne med knap fire mia. kr., men de tæller altså ikke med i DØR's regnestykke.

Der er derudover flere andre mindre forskelle, og vismændene understreger igen usikkerheden i beregningerne, og at der kan ske store justeringer senere, som kan gå begge veje. Tidligere har ændring i vurderingen af den strukturelle beskæftigelse betydet store opjusteringer af råderummet.