Regeringen har ikke fået lovgivning på det specialiserede socialområde på plads endnu, og uden de værktøjer kan kommunerne ikke holde udgifterne på socialområdet nede. Der er derfor behov for penge til socialområdet i økonomiaftale 2026.

"Hvis den vækst, der er på det specialiserede socialområde fortsætter, og vi ikke har de værktøjer, der er nødvendige for at kunne holde udgifterne nogenlunde i stampe, så skal vi finde pengene på andre velfærdsområder, hvis der ikke kommer penge til at dække det i økonomiaftalen," siger Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør Kommune til NB-Økonomi.

Det er også forskningsdirektør fra Vive, Torben Tranæs vurdering. Han var formand for det ekspertudvalg, der skulle komme med anbefalinger til regeringen om, hvad der skulle til for at holde styr på udgifterne på det specialiserede socialområde. Mange af anbefalinger blev aftalt i forbindelse med økonomiaftale for 2025 mellem KL og regeringen. Udfordringen er imidlertid, at regeringen endnu ikke har fået de fleste af de love fremsat.

For budgetår 2025 betyder det, at lovene formentlig ikke vil nå at få nogen effekt, der kan mærkes. Det anerkendte regeringen allerede i forbindelse med økonomiaftalen for 2025, og de gav derfor et stort løft til kommunernes serviceramme, så der også var råd til opdriften på det specialiserede socialområde, så det ikke måtte gå ud over andre velfærdsområder.

Udfordringen er nu, at mange af lovene næppe når at få fuld effekt i 2026, og hvis kommunerne ikke skal begynde at bruge pengene fra eksempelvis ældrereformen eller skoleaftalen, så er der behov for at dække den eventuelle fortsatte opdrift på socialområdet.

"For hver krone du skal bruge mere på ét område - det er sådan set ligegyldigt, om du skal asfaltere veje, eller det er på det specialiserede socialområde - så er der kun ét sted at finde dem, det er på andre områder. De anbefalinger der kom fra Tranæs skal se at blive implementeret, så vi kan få mere struktur og styring på hele det specialiserede socialområde. Hvis der er noget lovgivning, der ikke er implementeret i tide, så vil det få betydning," siger Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S).  

Kommunerne venter ikke på regeringen

Selvom regeringen stort set ikke er kommet i gang med lovgivningsprocessen på det specialiserede socialområde, så kommunerne kan gå i gang med for alvor at få styr på socialudgifterne, så holder byrådene sig ikke tilbage med at lave egne tiltag, siger flere borgmestre.

"Kommunerne i Region Sjælland er begyndt at geare deres system, så der kan laves nye institutioner (botilbud mv, red.), som vi kan samdrifte og have forpligtende samarbejde om, så det ikke er ude på det fuldstændig frie marked, hvor vi har set en kæmpe opdrift på økonomien på de private institutioner," siger Holger Schou Rasmussen.

Det gode kommunale samarbejde i KKR i Region Sjælland om det specialiserede socialområde kan Greves borgmester bekræfte.

"Vi har en opdrift på socialområdet, det kan vi se i tallene. Men vi sidder ikke bare på hænderne og venter på regeringen. Vi har i KKR-regi sat et stort stykke arbejde i gang med at koordinere botilbudsdelen, sådan at der i de 17 kommuner er én enhed, der koordinerer, hvad der er for nogle priser, og hvad de forskellige botilbud tilbyder, sådan at priserne kan holdes nede," siger Pernille Beckmann (V) fra Greve.  

"Der har vi allerede nu haft et par gode eksempler, hvor vi har set, at der i nogle kommuner er en vanvittig stor opdrift på et botilbud, og at det er der ikke i andre sammenlignelige botilbud. Så det med, at man laver en større koordineret indsats har dermed også en værdi."

I Assens Kommune har man været gang i et stykke tid med at få styr på socialområdet, så der ikke længere er helt samme udfordring som tidligere.

"Vi er lykkes hos os med at få knækket kurven. Vi har blandt andet set på, om vi kunne hjemtage nogle opgaver," siger Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens. "Men i det store hele handlede det også om at få budgetlagt realistisk."

Manglende kompensation fra regeringen

Selvom kommunerne er i fuld gang med at få styr på de stigende udgifter på det specialiserede socialområde, så hæfter mange borgmestre sig ved, at der stadigvæk er et efterslæb.

"Vi blev ikke kompenseret for de voldsomme stigninger i tidligere økonomiaftalerne", siger Søren Steen Andersen.

Så selvom det er lykkes Assens at knække kurven, så mener borgmesteren, at regeringen skylder for den stigning på socialområdet, som skiftende regeringer med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, ikke reelt har villet dække i økonomiaftalerne før 2025.

"Så vi vil da imødese en kompensation i 2026, for vi er jo ikke blevet dækket tidligere. Så de penge vil vi da gerne have tilbage," siger han.

I Vejen er borgmesteren også enig i, at man ikke kommer uden om, at der skal penge til socialområdet i 2026, når redskaberne lader vente på sig.  

"De sidste mange års historik viser, at noget skal gøres anderledes, hvis ikke udgifterne fortsat skal stige. Så når nye redskaber lader vente på sig, må det forventes, at der bliver brug for flere penge i den kommende økonomiaftale," skriver Frank Schmidt-Hansen (K) i en sms.