De stigende udgifter på det specialiserede socialområde kan ikke reduceres fuldt ud i hverken 2025 og 2026, fordi en række love på området ikke engang er vedtaget endnu.

Anbefalingerne på socialområdet kan dermed ikke nå at træde i kraft, implementeres og få fuld virkning i år eller til næste år, siger Torben Tranæs, der var formand for det ekspertudvalg, der præsenterede anbefalingerne til en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på socialområdet i april sidste år.

"Det vil have begrænset budgeteffekt i 2025, det må man forvente. Der er nogle af tingene, som i princippet godt kunne have effekt relativt hurtigt, men det skal jo lige vedtages først, og når vi så først er henne i midten af 2025, før tingene lægger fast, så er det selvfølgelig begrænset, hvad man kan nå at gøre i forhold til budgettet i år," siger Torben Tranæs i et interview med NB-Økonomi.  

I praksis betyder det, at kommunerne skal spare på velfærdsområderne i 2026, hvis ikke der kommer flere penge ud over demografien til det specialiserede socialområde, som der indirekte gjorde med økonomiaftalen for 2025.

Tidligst i første halvår af 2025 forventes der at blive vedtaget en række nødvendige love, men de skal derefter implementeres, og realistisk set har de næppe fuld effekt allerede i 2026.

Behov for øget serviceramme i 2026

Ifølge Tranæs er der derfor behov for øget økonomi i 2026 til kommunerne, hvis en fortsat opdrift på det specialiserede socialområde skal kunne  dækkes. Alternativt er besparelser på den øvrige velfærd, som man har set tidligere år.

Hvor meget kommer man så i mål med i 2026? Har det fuld effekt i 2026? 

"Nej, det vil det ikke have. Sådan som jeg har hørt strategien, så har kommunerne fået nogle ret betydelige løft i forhold til 2025, og i 2026 har man forventninger om, at der også er et behov, men mindre end i 2025. Det er tænkt som en overgangsperiode, indtil anbefalingerne begynder at have virkning," forklarer Torben Tranæs.

Sidste år var den problematik allerede på KL's lystavle.

Har foreslog KL-formanden Martin Damm (V), at man kunne indføre en slags trappemodel, indtil anbefalingerne var fuldt indfaset.

"Tænker man som et teoretisk eksempel, at forslagene fra Tranæs-rapporten havde 25 procent effekt i 2025, 50 procent i 2026 og 100 procent i 2027, så vil kommunerne jo mangle nogle penge i 25 og 26," siger han. Og hvis ikke regeringen dækker den manko, så vil kommunerne være tvunget til at tage pengene fra de øvrige velfærdsområder - præcis som det er sket de seneste år," sagde Damm.

Botilbudskapacitet har længere perspektiv

Udover at regeringen slet ikke har fremsat og vedtaget en række nødvendige love på socialområdet, som dermed ikke har effekt endnu, så er den langsigtede problematik helt lavpraktisk at få bygget nogle botilbud eller udvidet kapaciteten, og det kan tage nogle år, før det er klaret.

"Det, der har et længere perspektiv, det er hele botilbudsstrukturen. Det vil tage længere tid, før det er helt på plads," siger Torben Tranæs.

"Den udvidede botilbudskapacitet, som er en låneramme, det er nogle aktiviteter, der i sig selv tager noget tid, fordi det tager tid at få bygget og udvidet kapaciteten til botilbud."