Kommunerne skal huske at budgettere med et betydeligt tab, hvis de vælger at følge regeringens opfordring til at få socialt belastede borgere ind på arbejdsmarkedet nogle få timer eller i et deltidsjob.

Det fremgår af et bilag til den store rapport fra Reformkommissionen, hvor eksperterne har analyseret den økonomiske effekt hos en kommune ved at få borgere i job.

"Derfor kan det isoleret set ende med at være en udgift for kommunen frem for en besparelse, hvis en borger på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job på nedsat tid," hedder det i et bilag til den store rapport fra reformkommissionen.

Hvis en kommune eksempelvis får en langtidsarbejdsløs borger ansat i et HK-job ti timer om ugen, så vil kommunen ende med at tabe 44.000 kroner om året, viser beregningerne. Som du kan se i nedenstående uddrag fra rapporten skyldes det primært, at kommunen mister et tilskud i udligningssystemet.

Ifølge kommissionens udregninger mister en kommune 64.500 kroner i udligning, når en borger går fra at være arbejdsløs til at have mere end en times beskæftigelse om ugen.

Det tab kan kun opvejes, hvis borgeren får så mange timers arbejde, at kommunens udgift til kontanthjælp og ekstra skatteindtægt opvejer udligningstabet. Som regneeksemplet viser, så vil kommunen selv ved et ugentligt timetal på 10 timer tabe et betydeligt beløb.

Kommission vil have det med i kommissorium

Kommunernes negative økonomiske incitament til at få udsatte borgere med handicap eller sociale udfordringer i job fik den oprindeligt til at anbefale en såkaldt jobpræmie, som skulle opveje tabet i udligningssystemet.

"Men når udligningssystemet næste gang skal analyseres og eventuelt justeres, opfordrer kommissionen til, at problemstillingen undersøges til bunds for at finde et bedre datagrundlag end det nuværende. Det kan fx være et nyt statistisk grundlag for det pågældende kriterium, der tager højde for borgernes arbejdstimer. Løsningen skal bidrage til, at en kommune også opnår en besparelse, når en ydelsesmodtager kommer i job på nedsat tid," skriver kommissionen.

Reformkommissionen underbygger dermed den kritik, som er kommet fra blandt andet Hedensteds borgmester Ole Vind (V), som tidligere i år henvendte sig til Folketingets Indenrigsudvalg med beregninger som oven i købet viste, at tabet er endnu større, hvis der er tale om en borger med et handicap.

"Den brutale virkelighed er jo, at hver gang vi får to personer med handicap i småjob, så skal vi spare et andet sted eksempelvis ved at have en sosu-assistent mindre i ældreplejen. Og vi er jo langt fra den eneste kommune, som på et tidspunkt bliver nødt til at overveje, om vi har råd til at hjælpe handicappede i småjob, selvom det er det eneste rigtige for den enkelte og for samfundet," advarede Ole Vind.

Minister afviser, at der er et problem

"Der vil løbende kunne opstå synspunkter og ønsker fra kommunegrupper mv. til udligningssystemet, herunder vedrørende systemets kriterier. Som grundlag for udligningsreformen fra 2020 er der netop foretaget en større gennemgang af bl.a. flere udgiftsbehovskriterier i udligningssystemet, og et nyt sådant arbejde er derfor ikke aktuelt på nuværende tidspunkt," skrev indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) efterfølgende i et svar til Folketinget.

Det er derfor usikkert, om problemet med den økonomiske straf for at få socialt udsatte i job vil indgå i det kommissorium, som vil afgøre, hvilke analyser det såkaldte Finansieringsudvalg skal gennemføre forud for politiske forhandlinger om en udligningsreform i første halvdel af 2028.