I Lolland Kommune står man til at tabe 263 kr. pr. borger på selvbudgettering i 2025. Tallet ville dog være helt oppe på 1.475 kr., hvis de havde valgt statsgarantien.

Dengang kommunen skulle planlægge budget for året før i 2024 for halvandet år siden stod de i en lignende problematik. At kommunen ville tabe, uanset hvad de valgte, siger borgmesteren fra Lolland i et interview med NB-Økonomi.

"Vi stod overfor et valg mellem, at hvis vi tog selvbudgettering i 2024, der ville vi tabe 16 millioner, og hvis vi valgte statsgarantien, så ville vi tabe 46 millioner. Så det var et valg mellem pest eller kolera," siger Holger Schou Rasmussen (S) fra Lolland.

Nu er han frustreret over, at regeringen og KL ikke dengang til budget 2025 fik løst problematikken, så kommuner som Lolland ikke står til at tabe penge i 2025. Han har særligt været utilfreds med Kommunernes Landsforenings (KL) rolle.

"Jeg har påtalt det over for KL-systemet, at selvbudgettering er problematisk. Det var det også sidste år ved budget 2024," siger Holger Schou Rasmussen og understreger, at han tog det op til borgmestermødet for halvandet år siden, hvor problemerne med selvbudgettering begyndte at vise sig.

"Der gjorde KL ikke noget."

Normalt er der kun et par håndfulde kommuner, der vælger selvbudgettering. Hvis der er en gevinst for dem, så er det ikke så dyrt for de andre kommuner, fordi alle 98 kommuner skal dække det tab. Men i 2024 og 2025 har det været en anden sag. Regeringen har i begge år undervurderet skattegrundlaget i kommunerne, hvilket har betydet, at der er en betydelig gevinst at hente for mange kommuner ved at vælge selvbudgettering frem for statsgarantien.

Derudover er der kommuner som Lolland, som af nød har valgt at selvbudgettere, fordi deres interne kommunale beregninger har vist, at hvis man valgte statsgarantien, så ville man stå med et meget større tab.

KL skulle have gjort mere

Holger Schou Rasmussen er især irriteret over, at det har virket som om, at KL ikke har taget yderkommuner som Lolland mere i forsvar og kæmpet for at hjælpe.

"Jeg har været utilfreds med KL's rolle, for der burde man i langt højere grad i forhandlingerne mellem KL og regeringen have gået ind og sagt, at det her er man nødt til at tage hånd om i fællesskab. Det vil sige se på, hvordan man håndterer det her fremadrettet, hvis de prognoser fra statens side bliver ved med at ramme så skævt, som de gør," siger han.

Borgmesteren mener, at KL er anderledes hurtig på aftrækkeren, når det kommer til, at vækstkommunerne kommer i klemme.

"Jeg har også været utilfreds med, at lige så snart vækstkommunerne kommer i klemme, så kan KL godt reagere. Men når det er kommuner som Lolland, som kommer i klemme på andre måder, så reagerer man ikke," siger Holger Schou Rasmussen.

Han er derfor meget tilfreds med, at regeringen og KL nu er gået i dialog om at finde en løsning, for borgmesteren var ellers én af dem, der var tilhænger af helt at afskaffe selvbudgetteringsmuligheden, hvilket ville gå ud over vækstkommunerne.

"Jeg er helt tilfreds med, at nu har KL besluttet sammen med regeringen, at man sætter sig sammen og finder en løsning på, hvordan man skal håndtere det fremadrettet. Det skulle bare være sket for halvandet år siden, man har jo vidst problemet var der, og KL gjorde ingenting," siger Holger Schou Rasmussen.

Er du stadigvæk utilfreds? 

"Nu er jeg glad for den model, der er lagt op til, at man i fællesskab laver en løsning."