Der er stor forskel på hvor godt de elever, der må forventes at have behov for støtte i skolen, klarer sig efter afslutningen af folkeskolen. På landsplan er 17,6 procent af eleverne ikke i beskæftigelse eller under uddannelse 15 måneder efter 9. klasse, men det varierer fra fem til 28 procent i forskellige kommuner.

En stor del af variationen skyldes dog forskellige rammevilkår og forudsætninger for eleverne.

Det viser en ny analyse fra Benchmarkingenheden i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Når der korrigeres for rammevilkårene i kommunen reduceres spændet til mellem 15 og 20 procent af eleverne. Det vil sige, at forskellige rammevilkår forklarer en del af variationen mellem kommunerne. Forskellen mellem den forventede andel - efter at der er taget højde for rammevilkår - og det faktiske niveau kaldes benchmarkingindikatoren. Indikatoren viser derfor, hvor stor en andel af eleverne, der klarer sig bedre eller ringere end forventet.

Op til 10 procent elever, der klarer sig dårligere end forventet

I de kommuner, hvor eleverne klarer sig dårligst i forhold til det forventede, er der mellem fem og 10 procent flere af eleverne, der ikke er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Og i de kommuner, hvor eleverne klarer sig bedst, er der mellem fem og 11 procent færre af eleverne, der er uden beskæftigelse eller uddannelse.

Du kan se indikatoren for din kommune i kortet herunder. I 53 kommuner (de blå) er indikatoren negativ, og eleverne klarer sig altså bedre end forventet, og i 45 kommuner (de røde) klarer eleverne sig ringere.

Artiklen fortsætter under kortet.

I en række storbykommuner, København, Aarhus og flere kommuner i omegnen, klarer eleverne sig dårligere end forventet. Det gælder også for kommunerne på Sydsjælland og Lolland-Falster, samt en del kommuner i Nordjylland.

Modsat er der positive resultater i en række vestjyske kommuner, på Bornholm og enkelte kommuner i Nordsjælland.

Visitationspraksis spiller ikke en rolle

I analysen tages udgangspunkt i de 15 procent af 9. klasses eleverne på landsplan, der på baggrund af baggrundskarakteristika må forventes at have størst behov for støtte undervejs i grundskolen. Dermed sikrer man, at visitationspraksis med hensyn til segregeret undervisning ikke spiller en rolle i forhold til resultaterne.

Da der er er tale om de 15 procent elever med størst sandsynlighed for støttebehov på landsplan, betyder det, at eleverne med størst sandsynlighed for støttebehov ikke er ligeligt fordelt på tværs af landets kommuner. I nogle kommuner udgør de eksempelvis under 7 procent af alle kommunens 9. klasses elever, og i andre kommuner udgør de over 20 procent.