Det er problematisk at sende akutte statslige tilskud ud til kommuner, der rammes af stormflod og andre naturhændelser, som kan forebygges, og i stedet bør lovgiverne fastlægge klare retningslinjer og overveje at etablere en kommunal forsikringsordning.

Sådan lyder det fra formandskabet i De Økonomiske Råd, der tirsdag har offentliggjort årets miljøøkonomiske rapport. Her tages udgangspunkt i statens tilskud på 125 millioner kroner, der kunne søges af kommuner, som blev ramt af stormfloden i oktober 2023.

Staten tilbød at støtte op til 25 procent af de kommunale udgifter, men sådan en reaktion på en ødelæggende begivenhed skaber samtidig en risiko for, at kommunerne fremover vil underinvestere i forebyggelse, vurderer de økonomiske vismænd.

"Stormflodspuljen er et eksempel på, at staten griber ind med kompensation for skader ved en katastrofebegivenhed på trods af, at politikken inden hændelsen var, at borgere og kommuner i de udsatte områder selv skal sikre sig mod oversvømmelse," skriver de og advarer mod at skabe en forventning om, at staten altid vil hjælpe ved stormflodshændelser, da det vil mindske kommunernes incitament til at håndtere risikoen.

Politikerne på Christiansborg anbefales derimod at fastlægge retningslinjer for, hvordan kommuner kan kompenseres.

"Ved at erkende, at staten kommer til at kompensere kommunale skader og sætte regler op for denne kompensation, bliver det med den rette udformning af reglerne muligt at genoprette kommunernes incitamenter til at foretage forebyggende foranstaltninger," skriver vismændene.

Forsikringsordning med præmie baseret på indsats

Som et alternativ foreslår rådet, at støtte til skadesramte kommuner kan gives i regi af en kommunal forsikringsordning, hvor adgangen til støtte betinges af, at den enkelte kommune løbende har betalt forsikringspræmier, der afspejler risikoen for stormflod.

"Med en risikobaseret præmie vil kommuner opnå præmienedsættelse, hvis der etableres forebyggende foranstaltninger. Herved sikres incitamentet til at foretage disse," skriver rådets formandskab, der anbefaler at indføre en tilsvarende mekanisme i stormflodsordningen, der forsikrer private ejendomsejere.

Kollektiv sikring mod stigende grundvandsspejl

De økonomiske vismænd retter også et kritisk blik mod offentlige tilskud til individuelle klimatilpasningsprojekter som højvandslukker eller omfangsdræn, der kan sikre private boliger mod oversvømmelser forårsaget af forhøjet grundvand. Kollektive projekter, der dækker et større område, bør nyde fremme, lyder det.

"Klimatilpasning kan også foretages kollektivt, hvor det udføres af forsyningsselskaber eller kommuner. Balance mellem individuelle og kollektive tiltag er af betydning for samfundsøkonomien. Dette hensyn tilsiger, at individuelle tiltag ikke skal gennemføres, hvis den samme effekt kunne opnås billigere ved kollektive tiltag. Det er ikke oplagt, at de vedtagne tilskud til individuelle tiltag forbedrer denne balance, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at dette er tilfældet. Hvis det ikke kan dokumenteres, at tilskuddet forbedrer samfundsøkonomien, bør det som udgangspunkt afvikles."

Find hele den miljøøkonomiske rapport, der indeholder analyser og anbefalinger på aktuelle politikområder, her.