Her er formuerne steget mest
I de kommuner, hvor indbyggerne har haft de højeste formuestigninger, har væksten været mere end dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Og i enkelte kommuner er formuen faldet. Se her, hvordan det ser ud i din kommune.
Udgivet: 10/12/2024
I de kommuner, hvor borgerne med de største formuer bor, har der også været de højeste stigninger fra 2022 til 2023, mens der i kommuner med små formuer pr. borger har været lave stigninger. Der er dog markante afvigelser for kommuner i nogle dele af landet.
Det viser NB-Økonomis beregninger på baggrund af formuedata fra Danmarks Statistik.
Ud over de nordsjællandske kommuner har de største formuestigninger været i Kalundborg, Bornholms og Ærø kommuner. Også i en række kommuner i Syd- og Sønderjylland er formuerne vokset mere end landsgennemsnittet.
Dermed har flere kommuner, der ellers betegnes som yderkommuner og har et højt socioøkonomisk indeks i det kommunale udligningssystem, haft en mere positiv udvikling end flertallet af kommuner.
Du kan se udviklingen i formuen i din kommune i kortet herunder.
Artiklen fortsætter under kortet.
Fortsat størst formue i Nordsjælland
Det er dog stadig i kommunerne nord for København, at man skal finde de borgere, der har de absolut højeste formuer. I Gentofte og Rudersdal kommuner ligger medianen for nettoformuen på 12 mio. kr. I den lave ende ligger Ishøj, Lolland og Brøndby kommuner, hvor niveauet er omkring 3 mio. kr.
Du kan se medianen for nettoformuen i 2023 i kortet herunder.
Hvad er medianen for nettoformuen?
Nettoformuen består af
Reale aktiver, dvs. fast ejendom og biler
Finansiel formue, dvs. obligationer og aktier
Pensionsformue
Prioritetsgæld, dvs. kreditforeningslån mv.
Anden gæld, dvs. lån i pengeinstitutter mv.
Gæld til det offentlige
Medianniveauet betyder den midterste observation, når man arrangerer borgernes formue efter størrelse, dvs. der er lige mange borgere, der har en større og en mindre formue.
Sidst opdateret: 10/12/2024 - 12:19









































