Det er især stigende udgifter til førtidspensionen, som vil udløse kompensation til kommunerne i midtvejsreguleringen i 2025.

Det skyldes, at skønnet i Økonomisk Redegørelse fra maj 2024 - som kommunerne lægger deres 2025-budget på baggrund af - lød, at førtidspensionen ville lande på 54,7 mia. kr. i 2025.

Tallene er opjusteret med 3,2 mia. kr. til 57,9 mia. kr. i redegørelsen fra december, som økonomiminister Stephanie Lose (V) præsenterede torsdag i sidste uge. Kommunerne vil dog ikke modtage hele beløbet af en række forskellige årsager, men herunder, at beløbet er både de kommunale og statens egne udgifter. Kommunerne kompenseres med minimum 20 procent på førtidspension. Derfor er det reelle beløb alt andet lige mindre end 3,2 mia. kr.

Men det betyder alt andet lige, at regeringen regner med, at kommunerne vil få flere udgifter til førtidspension, end kommunernes økonomi for 2025 er blevet reguleret med ved økonomiaftalen, og det bliver de kompenseret for ved midtvejsreguleringen i 2025.

Man skal yderligere være opmærksom på, at det ikke kun er førtidspensionen, kommunerne bliver reguleret for, og andre indkomstoverførsler trækker den modsatte vej. Derudover er midtvejsreguleringen ligesom balancetilskuddet en forhandling mellem KL og regeringen i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2026. De endelige prognoser for 2025, som danner baggrund for den endelige midtvejsregulering, offentliggøres desuden først med Økonomisk Redegørelse for maj 2025.

NB-Økonomis beregninger viser, at kommunerne med december 2024 skøn vil blive kompenseret med omkring 2,6 mia. kr. i midtvejsreguleringen alene på indkomstoverførsler. Når beløbet bliver lavere end de 3,2 mia., skyldes det især et fald i arbejdsløshedsdagpenge på 0,8 mia. kr. og et fald i udgifter til ressourceforløb på 0,3 mia. kr.

Derudover er der også en stigning i prognosen fra maj til december-redegørelsen på kontanthjælp på 0,5 mia. kr. plus lidt andre småbeløb, som går ud mod hinanden.

Inflation går modsatte vej

Kompensationen for manglende finansiering til indkomstoverførsler ser altså lige nu ud til at lande på 2,6 mia. kr. til næste sommer, men der kan være andre områder i økonomien, der kan ændre tallet.

Det gælder eksempelvis inflationsregulering.

Kommunerne fik inflationsregulering for 2025 på baggrund af maj-redegørelsens skøn på 2,1 procents vækst i forbrugerpriserne. Det tal er dog faldet til 1,9 procent i decembers redegørelse. Det betyder, at kommunerne har fået 0,2 procentpoint for meget, som dermed kan koste kommunerne mellem 120-140 millioner kroner i midtvejsreguleringen. KL har tidligere beregnet, at et fald eller stigning på inflationen med et procentpoint svarer til omkring 600-700 millioner kroner.

Når det kommer til indkomstoverførsler, så justeres kommunerne løbende efter de faktiske udgifter til overførslerne. Og reguleringen påvirker ikke servicerammen, men kun likviditeten.

Hvad angår inflationen, så kan der i sidste halvår hvert år være en gevinst eller et tab på inflationen, som man kan læse mere om nedenfor.

Rettelse: 12.12.2024 kl. 10.54 - I en tidligere version fremgik det ikke, at beløbene er statslige inklusiv de kommunale, og at staten har en refusionsordning på minimum 20 procent for eksempelvis førtidspension. Derfor får kommunerne ikke det fulde beløb via midtvejsreguleringen, da de også kompenseret i nogen grad via refusionsordningen.