Af: Eddie Dydensborg, Økonomidirektør i Aarhus Kommune og formand for Økonomidirektørforeningen (ØDF) og Ina Bøge Eskildsen, Programleder Aarhuskompasset & Vilde problemer fra Aarhus Kommune.

WHO taler om det. OECD taler om det. Europa-Parlamentet taler om det. Behovet for flere, ligeværdige bundlinjer.

Fordi det at styre efter økonomisk vækst som den eneste bundlinje er ikke nok til at løse de mest komplekse samfundsproblemer. Måske endda tværtimod.

Argumentet bag etableringen af både den internationale og danske gren af Wellbeing Economy Alliance er i hvert fald, at en bæredygtig fremtid – en fremtid, hvor klimaet og folkesundheden har det bedre – forudsætter en balance mellem flere bundlinjer.

Seks landes regeringer har aktivt taget arbejdet med flere bundlinjer og et længere tidsperspektiv - trivselsøkonomi - til sig: Finland, Wales, Canada, New Zealand, Island og Skotland.

I Danmark er vi ikke så langt – hverken på nationalt plan eller i kommunerne.

Mange kommuner har sat gang i forskellige initiativer inden for for eksempel klima, sociale investeringer, investeringer i unges trivsel osv., som taler ind i trivselsøkonomien. Det samme gør de kommunale selskaber, som arbejder målrettet med ESG-rapporteringer (Environment, Social og Governance) og er ved at starte op på CSRD (EU-direktiv, det står for "Corporate Sustainability Reporting Directive"), hvor man breder anskuelsen af verden ud, så selskaberne i højere grad skal have fokus på det omkringliggende samfund og flere bundlinjer.

Alternativ bundlinje i Aarhus 

I Aarhus har vi de sidste par byrådsperioder øvet os i også at formulere og følge en alternativ bundlinje, vi kalder ’Aarhusmålene’. Det er mål, som handler om, hvad der er et godt liv og en god by – fra borgernes perspektiv. De er formuleret sammen med aarhusianerne, og de handler ikke om, hvad hver enkelt kommunal afdeling skal lykkes med ifølge lovgivning på et givent sektorområde – men om, hvad vi skal lykkes med som bysamfund, hvis Aarhus skal blive en god by for alle.

I den forstand har vi måske taget et første lille skridt i retning af flere ligeværdige bundlinjer.

Tænker vi lidt fremad, er der dog ingen tvivl om, at der er brug for en markant opdatering. Indholdsmæssigt er der sket meget med borgernes fokus på klima, biodiversitet, ulighed, mental sundhed, tillid og demokrati, siden vi udviklede de nuværende mål i 2017-2018.

Økonomisk vækst som noget entydigt positivt er måske også ved at blive erstattet af et fokus på bæredygtig vækst? Dertil kommer, at der er sket noget med i hvert fald nogle gruppers tidsperspektiv. Kan vi tillade os kun at styre efter mål, der handler om vores egen hverdag og virkelighed nu og her – eller skal vi i stigende grad tænke på de fremtidige generationer? Og hvis ja, hvordan kan vi have fremtidens borgere og fremtidens natur med om bordet, når vi udvikler den næste generation af mål?

Tværfagligt arbejde nødvendigt

Hvis vi som kommuner skal arbejde systematisk med flere ligeværdige bundlinjer, er vores erfaring i Aarhus derfor, at den kortsigtede opgave med at følge med i, hvordan det går med for eksempel klimaet og folkesundheden er rigeligt svær, og den kræver, at flere fagligheder end økonomiafdelingerne bidrager, at vi tør omfavne andre og flere typer data i vores styring, og at vi bruger mere tid på at forstå, hvordan det egentlig går – på tværs af bundlinjer.

Den langsigtede udviklingsopgave, der handler om at strække vores forestillingsevne, så vores bundlinjer også gavner de fremtidige generationer, er sværere endnu – og kan med sikkerhed ikke løses med økonomiafdelingernes klassiske fremskrivningsmodeller alene. Samtidigt ved vi fra al erfaring, at hvis vi afkobler økonomien og økonomiafdelingerne, så bliver det umuligt at få omsat det i praksis - så ender vi med et kommunikationsprojekt frem for reelle forandringer.

Derfor må ambitionen være, at vi får tænkt på tværs af faglighederne, og økonomiafdelingerne lærer nye tilgange og tankegange. Vi kan formentlig ikke nøjes med de kompetencer og værktøjer, der er til stede i den typiske økonomiafdeling – heller ikke i en kommune af Aarhus’ størrelse.

Som kommune har vi derfor brug for inspiration – og vi har brug for at hjælpe hinanden med at finde måder, hvorpå man politisk, strategisk og fagligt kan styre efter flere ligeværdige bundlinjer.