Der er ikke råd til at sikre kommunerne mod klimaforandringer med voldsomt vejr og vand i gaderne, fordi anlægsrammen ikke er stor nok.

Det siger Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde Kommune, i et interview med NB-Økonomi.

"De her klimaprojekter er så dyre her og nu, hvor de skal laves, at vi ikke kan lave dem inden for vores anlægsramme. Og det er ligegyldigt, om det er os eller borgerne, der betaler. Så længe vi står som bygherre, så er det vores anlægsramme, der bliver ramt," siger Kasper Ejsing Olesen.

Kasper Ejsing Olesen har tidligere ønsket en højere anlægsramme i forbindelse med økonomiaftalerne, men de seneste år har især det specialiserede socialområde fyldt ligesom alle andre kommuner. Men nu ønsker han for alvor, at der gøres noget ved anlægsrammen, fordi klimasikring er blevet så akut i mange kommuner. Det er også et område, der er begyndt at fylde mere internt i regeringen og oppositionen, som netop diskuterede klimasikring og anlægsrammen til spørgetime med statsministeren i Folketingssalen i sidste uge.

Folketinget har ikke lyttet til opråb før nu

Den fynske borgmester har i årevis råbt op om både anlægsramme og behovet for klimasikring, men det har været fuldstændig umuligt at råbe Folketinget op. Ikke engang de fynske folketingsmedlemmer har det været muligt at få hul igennem til. Men nu er der skred i det takket være et helt nyt folketingsmedlem, siger Kasper Ejsing Olesen.

Borgmesterens partifælle Lasse Haugaard Pedersen, der er nyt folketingsmedlem fra Fyn pr. 1. december 2024, efter at Dan Jørgensen er blevet udnævnt til EU-kommissær, havde i går taget initiativ til, at folketingsmedlemmer fra hele Fyns storkreds med alle partifarver skulle vises rundt i kommunen af Kasper Ejsing Olesen "for at drøfte statens rolle i kystsikring og klimatilpasning," som der står i en pressemeddelelse fra Kerteminde Kommune.

"Jeg var så glad for, at der var én, der tog det seriøst efter syv år, hvor jeg har råbt op, at der skal gøres noget her," siger Kasper Ejsing Olesen og slår fast, at Folketinget bliver nødt til at komme ind over, da kommunerne ikke selv kan løfte opgaven økonomisk.  

"De løsninger, der findes til at forhindre, at der kommer vand i kældre, det er dyre løsninger. Hvis du så til gengæld holder det op imod, hvis vi ikke gjorde noget, og vi hele tiden skal rydde op efter de hændelser, der sker, så er det ikke billigt. Derfor er der et godt samfundsmæssigt regnskab i det. Men som kommune er vi styret af, at vi får at vide, hvor mange penge vi må bruge på anlæg," siger borgmesteren.

Partiformand Mona Juul fra de Konservative havde netop lyttet til det kommunale bagland, da hun tog spørgsmålet op med statsministeren til spørgetimen. Her er anlægsrammen ét af de punkter, som partiet ønsker at gøre noget ved, så kommuner, der har råd, kan komme i gang med at sikre sig mod klimaforandringer.

Mangen på håndværkere bremser klimasikring

Flere økonomer er dog inde på, at det kan blive problematisk, hvis man pumper anlægsrammen alt for højt op, fordi der i øjeblikket er mangel på arbejdskraft i byggebranchen. Det kan gøre projekterne meget dyrere, og så er der alligevel ikke råd til at bygge mere.

Men det har Kasper Ejsing Olesen også en løsning på, hvis regeringen nægter at give flere penge til anlægsområdet.

"Hvis der eksempelvis er 19,7 milliarder til anlægsrammen, så kan man forestille sig, at man tog 500 millioner kroner ud af den samlede kommunale anlægsramme og øremærker dem til klimasikring. Så fordeler man de resterende 19,2 milliarder kroner ud til kommunerne, som man gør i dag. Så kunne der være 500 millioner kroner, som vi kunne søge, som kan bruges til klimatilpasningsprojekter. Det ville betyde, at kommunerne får en mulighed for at rumme så store anlægsprojekter," siger Kasper Ejsing Olesen og kommer med et eksempel på, hvordan det kunne skrues sammen.

 "Lad os sige det koster 80 millioner hos os. Hvis staten så siger, at ud af den pulje på 500 millioner kroner, der vil vi give Kerteminde de 40 eller 50 millioner kroner fra den klimapulje, så er det fair at sige til os, at vi selv må prioritere de sidste via vores anlægsramme. Vi skal ikke være så bange for at gå i dialog om at finde den konkrete løsning. Lige nu bruges der mere tid på at fortælle, hvorfor tingene ikke kan lade sig gøre i stedet for, at vi prøver at finde en løsning."